Forstå skandalen, der kan vælte den svenske regering, på 5 minutter

En svensk myndigheds lemfældige omgang med hemmelige og personfølsomme data har fået en skandale til at rulle i Sverige. Regeringen beskyldes for forsøg på mørklægning.

Statsministeren Stefan Löfven, der omtaler den mulige lækage som »et havari«, fortalte mandag pressen, at han selv blev orienteret om sagen i januar 2017 i forbindelse med fyringen af den daværende generaldirektør i Transportstyrelsen Fold sammen
Læs mere

Der er tale om en potentiel lækage af den slags data, der ifølge statsministeriet og sikkerhedspolitiet er til fare for det svenske riges sikkerhed. Oplysninger, som i de forkerte hænder kan få voldsomme konsekvenser for det enkelte offer.

I værste fald er oplysninger om samtlige svenske bilister og bilejere - herunder oplysninger om personer med hemmelig adresse og en del af forsvarets køretøjer - samt information om det svenske vejnet, broer og havne, blevet lækket til en fremmed nation.

I bedste fald har de ikke-sikkerhedsgodkendte personer, der i månedsvis i 2015 havde adgang til oplysningerne, undladt at lade sig friste til at stjæle data og slette deres spor.

På et pressemøde mandag eftermiddag spurgte en journalist således statsminister Stefan Löfven (S), om det var rigtigt forstået, at man reelt ikke ved, om de følsomme oplysninger er faldet i de forkerte hænder.

Statsministeren sendte spørgsmålet videre i panelet til chefen for Säkerhetspolisen (Säpo), Anders Thornberg, der sendte det videre igen til den nyudnævnte generaldirektør i Transportstyrelsen, Jonas Bjelfvenstam. Han gentog som svar en tidligere udtalelse om, at myndighederne »ingen indikationer« har for, at data skulle være blevet spredt.

Ikke desto mindre bekræftede statsminister Löfven mandag, at der i givet fald er tale om en lækage af oplysninger, som er til fare for det svenske riges sikkerhed.

Statsministeren, der omtaler den mulige lækage som »et havari«, fortalte mandag pressen, at han selv blev orienteret om sagen i januar 2017 i forbindelse med fyringen af den daværende generaldirektør i Transportstyrelsen, Maria Ågren. Dengang lød meldingen fra regeringen, at Ågren blev fyret på grund af en uoverensstemmelse, men sagen var mere alvorlig.

Maria Ågren havde som generaldirektør stået i spidsen for en udlicitering af dele af Transportstyrelsens IT-drift til IBM og dennes underleverandører i blandt andet Tjekkiet, Rumænien og Serbien, skriver Dagens Nyheter og SVT.

Udliciteringen trådte i kraft i 2015, og i Transportstyrelsen var generaldirektøren angiveligt bekymret for tidsplanen. I maj 2015 besluttede hun derfor, at man undtagelsesvist skulle se bort fra love og retningslinjer for sikkerhedsgodkendelse ved adgang til personfølsomme oplysninger.

Denne beslutning førte til, at et ukendt antal medarbejdere hos IBM og underleverandørerne i månedsvis havde fuld adgang til oplysningerne hos Transportstyrelsen.

Hos Transportstyrelsen i Sverige lagres personfølsomme oplysninger og billeder i kørekortsregistret, oplysninger om køretøjer, både og flyvemaskiner og deres ejere, samt oplysninger om Sveriges vejnet, havne og flyvepladser. I flere tilfælde oplysninger, der ifølge statsministeren og sikkerhedspolitiet kan være til skade for rigets sikkerhed, hvis de havner i hænderne på en fremmed magt.

Ud fra den kompromitterede information vil man blandt andet kunne stykke sammen, hvilke svenske køretøjer der er pansrede, forklarer en medarbejder i Transportstyrelsen, hvis udtalelser ifølge SVT gengives i en ikke offentliggjort undersøgelse af sagen.

I efteråret 2015 blev SÄPO opmærksom på risikoen for lækage fra IBM og underleverandørerne, og i november 2015 anbefalede sikkerhedspolitiet at suspendere adgangen til Transportstyrelsens data, skriver Sveriges Radio. SÄPO indledte herefter en undersøgelse af sagen, som altså et år senere - i januar 2017 - medførte, at Maria Ågren blev afskediget som generaldirektør for Transportstyrelsen.

6. juli kom det desuden frem, at Maria Ågren i forbindelse med sagen skal betale 70.000 svenske kroner i dagsbøder på grund af sin »grove uagtsomhed«.

Her stopper skandalen imidlertid ikke. Ifølge SVT fik en række virksomheder 10. marts 2016 tilsendt et uddrag af Transportstyrelsens data, som blandt andet indeholdt oplysninger om personbiler ejet af folk med hemmelig adresse, herunder oplysninger om disse personers bopæl.

Da styrelsen forsøgte at råde bod på miseren, blev en ny mail sendt afsted, denne gang kun med oplysninger om de personer, som havde hemmelig adresse. Logikken var tilsyneladende, at virksomhederne på den måde vidste, hvilke oplysninger fra den første mail, de skulle slette. Men omvendt ville eventuelle anløbne medarbejdere i de pågældende virksomheder også vide hvilke oplysninger, der var værdifulde nok til at sælge videre.

En stor del af IT-skandalen fra Sverige handler således om Transportstyrelsens lemfældige omgang med adgangen til fortrolige oplysninger. Men flere kritikere, herunder oppositionen i Riksdagen, stiller spørgsmål ved, om regeringen har forsøgt at mørklægge sagen.

På pressemødet mandag fastholdt statsminister Stefan Löfven (S), at han selv og den ansvarlige infrastrukturminister først blev orienteret om sagen i janauar 2017. Det til trods for at forsvarsminister Peter Hultqvist (S) allerede i marts 2016 blev adviseret af SÄPO om en alvorlig sikkerhedsbrist, der kunne omfatte forsvaret.

Indenrigsminister Anders Ygeman (S) kendte ligeledes til sagen i 2016.

Den øverst ansvarlige minister for Transportstyrelsen, infrastrukturminister Anna Johansson (S), meldte ud søndag, at hendes ministersekretær i »mindst tre tilfælde« blev orienteret om sagen i foråret 2016, men at han havde undladt at sende informationerne videre.

På pressemødet mandag blev statsminister Stefan Löfven flere gange spurgt til, om han var tilfreds med, at flere af hans ministre ikke gav oplysninger angående rigets sikkerhed videre til enten ham selv eller den ansvarlige minister. Til det svarede Löfven, at det svenske embedssystem var indrettet sådan, at det ikke var deres opgave.

Adspurgt hvorfor regeringen ikke orienterede oppositionen og Riksdagens udenrigsnævn før sommeren 2017, lød statsministerens forklaring:

»Det er først nu, vi har det samlede billede af, hvad der er sket«.