Formodet syrienskriger får lov at komme tilbage til Danmark

Flygtningenævnet har omgjort beslutningen om at tage den danske opholdstilladelse fra en flygtning, der er formodet syrienskriger. Der er ikke grund til at tro, at manden har udgjort en sikkerhedsfare, siden loven trådte i kraft 1. marts, lyder begrundelsen.

Siden 1. marts har Udlændingestyrelsen haft mulighed for at tage danske opholdstilladelser fra formodede syrienskrigere, som er rejst ud af Danmark - men ikke er danske statsborgere. Arkivfoto: Delil Souleiman Fold sammen
Læs mere

En mand med dansk opholdstilladelse må alligevel rejse tilbage til Danmark, selv om han i juli fik inddraget sin opholdstilladelse af Udlændingestyrelsen.

Der er nemlig ikke nogen grund til at antage, at manden har udgjort en sikkerhedsfare for Danmark siden 1. marts i år, hvor en omdiskuteret lov mod syrienskrigere trådte i kraft, har Flygtningenævnet afgjort – og omstøder dermed Udlændingestyrelsens beslutning.

Flygtningenævnets sekratariatschef, Stig Torp Henriksen, ønsker ikke at kommentere den konkrete sag, men bekræfter, at nævnet har omgjort Udlændingestyrelsens beslutning. Stig Torp Henriksen henviser til afgørelsen i sagen, hvori det fremgår, at manden rejste fra Danmark i 2013 og kort efter blev taget til fange:

»Det er oplyst til sagen, at klageren – efter at være udrejst af Danmark i efteråret 2013 og have taget ophold i […] – i [foråret] 2014 var skudt og såret og tilfangetaget, først hos […] og siden hos […]. Ifølge sagens oplysninger var klageren fortsat frihedsberøvet i […] i [sommeren] 2014, hvorefter hverken klagerens familie, Udenrigsministeriet, Dansk Røde Kors eller andre har hørt fra klageren,« lyder det i afgørelsen.

Uvist om hovedpersonen er i live

Det har ikke været muligt for Berlingske at få bekræftet, at manden stadig lever. Men Flygtningenævnet konkluderer under alle omstændigheder, at der ikke er grund til at antage, at den formodede syrienskriger efter lovens ikrafttræden 1. marts 2015 har deltaget i aktiviteter, der indebærer, at han bør fratages sin opholdstilladelse.

Den formodede syrienskriger kom til Danmark som flygtning og den første ud af foreløbigt tre formodede syrienskrigere, der har fået inddraget opholdstilladelse af Udlændingestyrelsen. Den seneste afgørelse omhandler også en flygtning, der forsvandt fra sin bopæl på Bornholm i foråret.

Når udlændingestyrelsen træffer afgørelser i denne type sager, læner man sig op ad PETs og politiets vurdering. Der er dog også krav om, at den pågældende person skal høres, inden en beslutning træffes. I den første sag svarede manden aldrig på Udlændingestyrelsens henvendelser i e-boks, skriver DR, der har fået aktindsigt i styrelsens behandling af sagen.

Politikere vil gribe hårdere ind

Politisk melder Socialdemokraterne og de Konservative sig parate til at skride endnu hårdere ind over for udrejste syrienskrigere. De Konservatives Naser Khader mener, at manden udgør en sikkerhedsrisiko, hvis han vender tilbage.

Socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen varsler stramninger:

»Jeg har en forventning om, at man kigger loven efter og ser på, om der er andre redskaber, man kan bruge, til at retsforfølge den her unge mand,« siger hun til Berlingske Nyhedsbureau.

Syrienskriger-loven har ikke kun været brugt til at opløse opholdstilladelser for herboende flygtninge.

Berlingske har tidligere beskrevet, at den samme lov er brugt til at tage passet fra Joanna Palani, der har dansk statsborgerskab. Det skete i september i år og hun er desuden idømt udrejseforbud af Danmark i et år.

De danske myndigheder har igennem længere tid været vidende om, at den dansk-kurdiske kvinde Joanna Palani flere gange er rejst til Irak og Syrien for at deltage i kampene mod Danmark og Vestens erklærede fjende nummer et: terrorbevægelsen Islamisk Stat. Afgørelsen affødte politisk kritik, da Joanna Palani netop har kæmpet imod og ikke for Islamisk Stat.