En bulgarer i Danmark tjener 8.000 kroner om måneden

Der er enorme forskelle på den løn, udlændinge tjener, når de kommer til Danmark. Det mest almindelige for en bulgarer eller rumæner er en månedsløn på 8.000 kroner, viser nye tal. Et »wild west«-arbejdsmarked, siger AE-direktør.

Udenlandske arbejdere tjener markant mere, når de har været i landet i et år, viser en undersøgelse fra AE-Rådet. Arkivfoto: Benita Marcussen Fold sammen
Læs mere
Foto: Benita Marcussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den mest almindelige løn – medianlønnen – for en bulgarer, som har arbejdet i landet mindre end et år, er 8.000 kr. om måneden, for en ukrainer er det 13.000 kr. og for en rumæner 14.000 kr. For en nyankommen person fra Indien er det mest almindelige derimod, at der står 37.000 kroner på lønsedlen.

Mens arbejdsgivere og økonomer påpeger behovet for at importere både højt- og lavtuddannet arbejdskraft fra udlandet i fremtiden, hvis vi vil gøre os forhåbninger om at opretholde vores nuværende velstandsniveau, viser en ny analyse, at der sker en vis dumping af lønnen blandt nogle nationaliteter, som kommer til Danmark for at arbejde.

Det er AE-Rådet, som har kortlagt lønningerne for udenlandsk arbejdskraft i 2012 i en analyse. Den viser til gengæld også, at østeuropæere fra Bulgarien, Ukraine og Rumænien, som har opholdt sig i Danmark mere end et år, opnår at få en markant højere løn. Det viser, at der er to arbejdsmarkeder for udenlandsk arbejdskraft, siger Lars Andersen, direktør i AE-rådet.

»Hvis folk fra Østeuropa vælger at slå sig ned, så bliver de en mere normal del af det danske arbejdsmarked. Problemerne er hovedsageligt først og fremmest for dem, der er her midlertidigt,« siger direktør i AE-Rådet Lars Andersen.

For en ukrainer, som har opholdt sig i landet mere end et år, er medianlønnen steget til 21.900 kr. om måneden. Både fagbevægelsen og venstrefløjen i Folketinget har i mange år talt om løndumping. Men tallene fra AE-rådet kunne tyde på, at den lave løn er et midlertidigt problem.

Arbejdere stiller krav med tiden

Dén køber fagforbundet 3F dog ikke. Det største pres kommer ifølge forbundsformand Per Christensen netop fra udlændinge, der kun i korte perioder arbejder i landet.

»Det er uhyre problematisk, for det presser det organiserede arbejdsmarked i Danmark. Og det er problematisk for sammenhængskraften i et velfærdssamfund som det danske. De bevæger sig rundt på de arbejdspladser, hvor det er muligt at være, indtil der bliver stillet krav fra myndighederne, arbejdsgivere eller os. De her folk er svære at få fat i for os, det er som våd sæbe. Selv om lønningerne stiger for østeuropæere, som bor her permanent, vil det presse de danske lønninger, fordi de ofte stadig vil ligge i den laveste del af lønskalaen,« siger Per Christensen.

De østeuropæere, som har været i Danmark under et år, og som får de laveste lønninger, finder vi bl.a. som sæsonarbejdere i landbruget og hotel- og rengøringssektoren. Det forklarer Søren Kaj Andersen, leder af Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet.

»Kommer man hertil i længere tid, begynder man også at have danske levevilkår og danske omkostninger og bliver mere opmærksom på, hvad danskerne får for det stykke arbejde, som du rent faktisk udfører. Du begynder også at lære systemet bedre at kende og stiller krav,« siger Søren Kaj Andersen.

Når man læser tallene over udenlandske lønninger i Danmark, skal man tage det forbehold, at man ikke præcist ved, hvor lang tid personerne har arbejdet i landet, og dermed ved man ikke præcist, om den lave månedsløn afspejler eksempelvis to uger eller en måneds arbejde, påpeger Søren Kaj Andersen. Men der er dog god grund til at antage, at især østeuropæere, der har været i landet under et år, i nogle tilfælde går til meget lave lønninger:

»Mange af de udlændinge, som kommer hertil midlertidigt, har interesse i at få så meget arbejde som muligt. Folk fra Ukraine og Bulgarien kommer her for at tjene penge,« som Søren Kaj Andersen formulerer det.

Det grå arbejdsmarked

Ligesom 3F forklarer han, at selv om østeuropæere, der permanent flytter til Danmark får en højere løn end de midlertige arbejdere, vil de danske lønninger fortsat være pressede.

»En dimension for fagbevægelsen er, at de her udlændinge egentlig får løn i forhold til overenskomsten, men de får mindre sammenlignet med danskere med samme job. For der er en relativt lav mindsteløn, som ikke så mange danskere får. Så kan man diskutere længe, om det er fair konkurrence eller ej,« siger Søren Kaj Andersen.

Analysen fra AE-rådet viser desuden, at der er meget store forskelle på den løn, som arbejdstagere, der kommer til Danmark, får. Således ligger medianlønnen for en inder, en amerikaner og en hollænder et pænt stykke over de 30.000 om måneden det første år.

»Der er arbejdstagere fra vestlige lande, som har en god og høj løn. Samtidig er der et gråt »wild west«-arbejdsmarked af midlertidigt ansatte fra Østeuropa, hvor lønningerne nogle gange ligger så lavt, at det ikke tyder på, at det svarer til mindstelønnen,« siger Lars Andersen.