»Det er sindssygt stressende, man er presset hele tiden«

Udsigten, til at udenlandsk arbejdskraft ikke bare vil indfinde sig, men lige frem være en nødvendighed for at opretholde et velstandsniveau i som vores nabolande, gør håndværkerne på en byggeplads i Herlev beklemte. De mærker dagligt presset udefra.

»Vi er nødt til at kunne følge med de folk, der kan arbejde billigere og til en lavere standard. Så nogle gange kan man godt føle sig presset til at lave noget, man egentlig ikke håndværksmæssigt synes, er korrekt,« siger Klaus Hansen (yderst til højre), der spiser frokost med kollegerne på byggepladsen i Herlev. Foto: Keld Navntoft Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

På en byggeplads i københavnerforstaden Herlev går byggesjak side om side. De er ved at lægge nye tag på en stribe villaer. Men selv om opgaven er hjemmevant, og humøret over frokostbordet i skurvognen er højt, ligger der søm og trykker i skoen.

De senere år har udenlandsk arbejdskraft nemlig ikke bare sat sit spor i form af diskussioner på Christiansborg om løndumping, åbne grænser og velfærdsturisme. Det har også fysisk kunnet mærkes på byggepladserne, hvor tømrerne føler sig mere stressede, når fundamenterne skal støbes, køkkenerne renoveres og spærene rejses.

Og med tænketanken CEPOS nyeste beregning af den danske velstand, som Berlingske skrev om torsdag, ligner sømmet i skoen efterhånden mere en bolt end en dykker. Beregningen viser, at Danmark vil komme til at mangle cirka 150.000 udlændinge på arbejdsmarkedet frem mod 2030 for at opretholde et velfærdsniveau som vores svenske naboers.

»Det er sindssygt stressende, man er presset hele tiden – vores levestandard er jo afhængig af, hvordan vi arbejder fra dag til dag. Det er ikke et funktionærjob, hvor lønnen tikker ind, så vi er nødt til at optimere os selv hele tiden,« siger Rasmus Lysskov, der er tømrer på byggepladsen i Herlev.

»I byggebranchen har vi et vigtigt værktøj til at beholde det arbejde, vi udfører. Det meste af det arbejde laver vi nemlig på akkord. Lige nu arbejder vi for eksempel her i et år, og det er vi så garanteret, at der ikke kommer andre og tager. Men mellem vores ansættelser ligger der et stort stykke arbejde, hvor vi muligvis skal have nye arbejdsgivere og forhandle økonomien på plads igen.«

Og det er i særdeleshed den store økonomiske konkurrence, som håndværkerne på byggepladsen vest for København frygter, hvis 150.000 udenlandske par hænder bl.a.skal ind i håndværkerbranchen.

Utrygge håndværkere

For sjakket på byggepladsen i Herlev har arbejdskræfterne udefra nemlig allerede medført en lønnedgang, men på den lange bane, tror de syv håndværkere Berlingske mødte på byggepladsen i Herlev, at hele branchen vil få et hak i den gale retning.

»Østeuropæerne accepterer en langt lavere standard særligt på sikkerhedsområdet. Og det betyder, at virksomhederne måske får en forventning eller vænner sig til, at det er kutyme, at man gør sådan,« siger Rasmus Lysskov, der bliver bakket op af sin kollega:

»Vi er nødt til at kunne følge med de folk, der kan arbejde billigere og til en lavere standard. Så nogle gange kan man godt føle sig presset til at lave noget, man egentlig ikke håndværksmæssigt synes, er korrekt,« siger Klaus Hansen, der også er tømrer på pladsen.

I 2013 var antallet af udenlandske statsborgere med en lønindkomst i Danmark omkring 122.000 fuldtidsbeskæftigede personer. Og arbejdskraften udefra er også meget velkommen, forklarer håndværkerne, så længe det ikke kommer til at betyde nedsat kvalitet og underbetalte lønninger.

»Det ville ikke være noget problem, hvis de arbejder til den samme pris, som vi gør. Men de fleste tjener mindre, end vi kan få i understøttelse. Jeg frygter, at vi kommer til at stå med et fattigdomsproblem i stedet for, fordi vi ikke kan konkurrere med lønningerne. I Danmark er der jo nu en høj lighed mellem rig og fattig i det almindelige arbejdende folk, og der er mange af os, der ejer vores egne boliger,« siger tømrer Ole Bæhring.

»Men hvis der kommer en gruppe af folk, der kan presse timelønnen ned, kan vi jo ikke blive boende, dér hvor vi gør nu, og vi kan heller ikke komme af med vores boliger, fordi hele gruppen vil blive fattigere. Vi bliver jo presset ud, og det betyder, at vi skal uddannes bedre, men det er jo ikke alle, der kan gennemføre en uddannelse.«

Og det er kollegaen Martin Schmidt helt enig i, han frygter nemlig også, hvordan fagets fremtid ser ud, hvis en vækst i den udenlandske arbejdskraft bliver på linje med den, tømrerne har oplevet hidtil.

»Jeg tror også, at der kommer til at være flere lavtlønnede job i håndværksbranchen i fremtiden. Jeg tror ikke, at der slet ikke kommer til at være nogle danske håndværkere på markedet, men vi bliver presset ned omkring minimallønnen, og så kunne vi lige så godt have et fast job i Føtex,« siger tømrer Martin Schmidt.

»Jeg har mange år tilbage i branchen, og hvis vi hidtil kun har set starten, er jeg ikke særlig tryg ved det. På et tidspunkt tror jeg, at den udenlandske arbejdskraft vil være i overtal, og det giver den her rigtig hårde konkurrence på markedet, så jeg overvejer da, om jeg kan være tømrer resten af livet«.