Fire myter om udenlandsk arbejdskraft

Indvandring af arbejdskraft fra Østeuropa er en varm politisk kartoffel. Måske netop derfor er den omgivet af forestillinger, som ikke altid holder vand.

Et sjak polske håndværkere på arbejde i Albertslund. Arkivfoto: Christian Als. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Indvandringen af arbejdskraft fra Østeuropa er et forholdsvis nyt fænomen. Efter udvidelsen af EU med nye østlande havde Danmark i lighed med andre i EU en overgangsordning, som satte en bremse på den fri bevægelighed. Den ophørte i 2009. Siden har indvandringen af østarbejdere været en politisk varm kartoffel, og som det ofte går med en slags, så betyder det, at påstande og myter får lov at florere. Her er fire af dem.

Den første myte handler om, at vi har et stærkt fagligt system med stolte traditioner, som sørger for at alle, der arbejder i Danmark gør det på danske overenskomster eller overenskomstmæssige vilkår. Det gør de ikke. Det er i sagens natur umuligt at sætte tal på, men der er formentlig masser af ufaglærte i rengørings-, hotel- og restaurationsbranchen, i landbrug og gartneri og andre steder, der ikke arbejder “overenskomstmæssige vilkår.” Mange virksomheder og arbejdsgivere har ikke tegnet overenskomster, og selv om de har, findes der et utal af måder at omgå reglerne - snyd med lønsedler, ansættelseskontrakter, arbejdstidens længde mm. Når en arbejdstager fra Østeuropa og en arbejdsgiver, der opererer her i landet har en fælles interesse i at omgå regler, er det næsten umuligt at afsløre.

Den anden myte handler om, at der i Danmark er høj arbejdsløshed og en stor reserve af arbejdskraft. Der er op mod 800.000 mellem 18 og 65 år, der i dag er uden for arbejdsmarkedet på alt fra førtidspension og efterløn til barselsorlov, kontanthjælp og dagpenge. Hvorfor ansætter arbejdsgiverne ikke bare dem i stedet for at ansætte ufaglærte fra Østeuropa? For det første er ledigheden trods krisen ret lav i Danmark og nærmer sig det niveau, hvor der opstår flaskehalse og overophedning. For det andet er mange af de 800.000 meget langt fra arbejdsmarkedet og mange af dem, der på papiret står til rådighed, har mange andre problemer, end at de ikke har noget job. For mange grupper af virksomheder er det langt mere tiltrækkende at hyre ufaglærte fra Østeuropa, som er ivrige efter at få¨et job og arbejde langt mere end 37 timer om ugen end at ringe til jobcenteret.

Den tredje myte er, at vi bare kan sortere og sørge for at få den rigtige velkvalificerede arbejdskraft til Danmark. Det kan vi kun til en vis grad. Men når det gælder arbejdstagere fra andre EU-lande, så har de ret til ophold i Danmark, hvis de har arbejde, og til i et halvt år at være her, mens de søger arbejde. Så længe der er en efterspørgsel efter ufaglærte fra EU-lande, vil der også være job til dem. I konkurrencen om at tiltrække højtuddannede, er Danmark oppe imod virksomheder i en række andre vestlige lange. Lige før sommeren lempede regeringen sammen med et stort flertal i Folketinget en række regler for at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft. I dag har en tredjedel af de ansatte i rengøringsbranchen udenlandsk statsborgerskab. Og de brancher der har flest udlændinge ansatte er efter rengøring,  fremstilling af fødevarer, tilberedning af mad, andet manuelt arbejde, manuelt produktionsarbejde og transport og lagerarbejde. Ikke just områder der kræver lang uddannelse.

Den fjerde myte er, at mange østeuropæere kommer hertil blot for at få del i generøse danske velfærdsydelser. Det som er blevet kaldt velfærdsturisme. Det er der ikke noget der tyder på. Langt færre udlændinge fra Østeuropa er på overførselsindkomster i forhold til danskere. For danske statsborgere mellem 16-64 år, var 75 procent i beskæftigelse, under uddannelse eller selvforsørget i  2012. Det tilsvarende tal var 89 procent for indvandrere fra EU-lande, der indvandrede til Danmark i perioden 2008 til 2012, viser tal fra DA. Ingen af dem er på permanent offentlig forsørgelse.  Indvandrere fra de nye EU-lande bidrager med 16000 kroner mere end de modtager til de offentlige kasser. For en danskere er der tale om et minus på 6000 kroner.