Ekspert om Marcus-sagen: Loven tager ikke højde for det her

Ifølge en ekspert i familieret er der ingen jura, der beskæftiger sig med tilfælde, hvor en mor får sat det forkerte æg op ved fertilitetsbehandling, sådan som det skete for Marcus Vestergaard Pedersens mor.

Marcus Vestergaard Pedersen leder efter sin biologiske mor. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Marcus Vestergaard Pedersens lyshårede mor vidste straks, at noget var galt, da hun i 1996 fødte sin sorthårede søn. Men hun turde ikke at sige noget af frygt for, at myndighederne ville tage ham fra hende.

Den frygt kan Annette Kronborg godt forstå. Hun er docent i familieret ved Center for Retskulturelle Studier på Københavns Universitet.

»Jeg ville da også være hammer bange. Det er ikke noget, loven tager højde for, at der sker sådan nogle ting. Men der er en bestemmelse i børneloven, som siger, at den, der føder barnet, er mor til barnet,« siger hun.

Bestemmelsen er lavet i forbindelse med, at Danmark har et forbud mod surrogatmødre, forklarer Annette Kronborg:

»Logikken er, at man ikke skal kunne leje en rugemor, hvor det så er andre, der er retslige mødre,« siger hun.

Annette Kronborg mener, at denne bestemmelse også ville gælde Marcus Vestergaard Pedersens ikke-biologiske mor og far.

»Jeg kan ikke forestille mig, at familieretten ville komme frem til andet, end at det er dem, der er forældre til barnet. Men det er jo ikke til at vide, for det er ikke set før,« siger hun.

Marcus Vestergaard Pedersen blev født i 1996, efter hans ikke-biologiske mor havde fået sat et æg op med, hvad der skulle have været hendes eget æg og hendes mands sæd. Hun fik imidlertid det forkerte æg, der stammede fra en iransk kvinde med sæd fra en anonym dansk sæddonor.

Da Marcus Vestergaard Pedersen var tre år gammel, fik forældrene lavet en DNA-test, og da han var 13 år, fik han at vide, at han ikke var deres biologiske søn.

I dag leder Marcus Vestergaard Pedersen efter sin biologiske iranske mor, hvis søster menes at bo i Norge.

Kender du til lignende sager, så hører Berlingske meget gerne fra dig. Skriv til internet@berlingske.dk.