Marcus-sag sår tvivl om sikkerhed ved fertilitetsbehandling

Da en iransk kvinde for 20 år siden søgte hjælp til at blive gravid på en dansk fertilitetsklinik, blev det befrugtede æg forbyttet, og en etnisk dansk kvinde fødte en lille mørklødet dreng. Den opsigtsvækkende sag skaber mistillid til fertilitetsindustrien.

Da en mellemøstlig kvinde for 20 år siden søgte hjælp til at blive gravid på en dansk fertilitetsklinik, blev det befrugtede æg forbyttet og en lyshåret dansk kvinde fra Randers fødte en lille mørklødet dreng. Nu vil 19-årige Marcus Vestergaard Pedersen have opklaret den opsigtsvækkende sag, som kan skabe mistillid til fertilitetsindustrien. Fold sammen
Læs mere

Det er næsten ikke til at begribe. At en kvinde ved en fejl kan føde en anden kvindes barn. Alligevel var det, hvad der skete for 19 år siden, da Marcus Vestergaard Pedersen kom til verden. Det var meningen, at Marcus skulle vokse op hos sin biologiske mor, der har iranske rødder. I stedet blev han født i Randers ind i en pæredansk familie.

Den opsigtsvækkende sag om forbytning af to kvinders æg chokerer de familier, der søger lægevidenskabens hjælp til at sætte børn i verden. Hvert år bliver knap 5.000 børn eller otte procent af en årgang undfanget på fertilitetsklinikker rundt om i landet. De børn var resultatet af 19.414 inseminationer og 15.819 forsøg på kunstig befrugtning alene i 2014. Barnløse spørger sig selv, om man kan regne med sikkerheden.

Ja, svarer sammenslutningen af fertilitetslæger og jordemødre, Dansk Fertilitetsselskab. Sagen med Marcus er helt unik og tragisk, og risikoen for at det sker igen ekstremt minimal, lyder det fra overlæge på Rigshospitalets Fertilitetsklinik og formand for Dansk Fertilitetsselskab Elisabeth Carlsen.

»Sikkerheden tilbage i 1990erne var en anden end i dag. I dag sikrer vi os så godt, som vi overhovedet kan. Blandt andet med det europæiske vævsdirektiv fra 2007, der netop dikterer, hvordan man håndterer og dobbelttjekker alle led. Eksempelvis skal der i dag altid være to personer til stede, hver gang man håndterer æg og sæd i laboratoriet,« siger Elisabeth Carlsen.

Lignende sager

Men forbytningssagen om Marcus er ikke den eneste af sin slags. I august 2014 nedkom en italiensk kvinde med en anden kvindes tvillinger, en dreng og en pige. Sygehuset Pertini i Rom fandt fejlen, da den gravide kvinde var til graviditetskontrol, og en DNA-prøve viste, at hun ikke kunne være den biologiske mor. Sygehuset mener, at forbytningen er sket, fordi kvinderne har næsten identiske navne. Sagen vil nu få retlige konsekvenser.

Også i USA og Canada kender man til flere eksempler på forbytninger. Det fortæller Wendy Kramer fra donorbørnregistret The Donor Sibling Registry, der har 46.862 medlemmer fra 42 lande verden over. Her mødes donorbørn for at finde halvsøskende og i nogle tilfælde også deres donor.

»Når forbytninger som det her sker, er der tale om sjusk. Det er selvfølgelig ikke gjort med vilje, men det sker, fordi der ikke har været kontrol. Tidligere har fertilitetsindustrien været omgærdet med mange hemmeligheder, men donorbørnene er selv i gang med at åbne Pandoras æske, blandt andet med DNA-test. Jeg er sikker på, at vi kommer til at høre om mange flere fejl, jo mere DNA-test bliver udbredt. Det er kun et spørgsmål om tid,« siger Wendy Kramer.

TV: Mød Marcus her

 

Fejl sker

Hun har kendskab til to aktuelle sager fra sit register, der svækker fertilitetsbranchens troværdighed. En 21-årig kvinde har ladet sig DNA-teste for at finde ud af, hvem hendes donorfar var. Pigen fandt ud af, at hun var genetisk forbundet med sin mors fertilitetslæge. En anden ung kvinde fandt via donorbørn-registret frem til, hvad hun troede var en halvsøster, da de på papiret havde den samme donorfar. Men da de to søstre lod sig DNA-teste, var de alligevel ikke biologisk forbundne. Den ene havde altså i sin journal fået forkerte oplysninger om sin donorfar.

Men mindre fejl opstår også på danske fertilitetsklinikker. Foruden sagen om Marcus har Berlingske kendskab til en svensk kvinde, der ønskede at blive insemineret med en donor med blondt hår og blå øjne, så barnet ville ligne kvindens øvrige familie.

Den københavnske klinik overså kvindens ønske, der på forhånd var indgivet ved en mailkonsultation, og hun blev insemineret med en mørkhåret donor med mørke øjne. Berlingske har desuden kendskab til en sag, hvor en kvinde ønskede såkaldt »åben donor«, hvilket giver donorbarnet ret til en række private oplysninger om donorfaren. Kvinden blev ifølge Berlingskes oplysninger ved en fejl insemineret med en lukket donor, der er fuldstændig anonym.

19-årige Marcus Vestergaard Pedersen fra Randers ønsker at få kendskab til sit biologiske ophav, men sundhedsloven og hensynet til tavshedspligt forhindrer ham i at få navn eller andre oplysninger, der kan lede ham på sporet af sin biologiske mor.

Berlingske har forgæves forsøgt at få Sundhedsstyrelsen i tale om sikkerheden på danske fertiltetsklinikker og om, hvorfor hensynet til tavshedspligt vejer tungere end Marcus Vestergaard Pedersens ønske om at kende sit biologiske ophav.

Kan man som barnløs regne med sikkerheden?

Posted by Berlingske on 23. juli 2015