Ekspert: Derfor er Frankrig ramt af terror igen

Frankrigs muslimske befolkning føler sig forfulgt af franske myndigheder, der forhindrer dem i at udøve deres religion i det offentlige rum. Det kan ifølge seniorforsker være baggrunden for, at Frankrig for anden gang på et år er ramt af blodig terror.

Det er ikke tilfældigt, at Frankrig har oplevet to terrorangreb på relativt kort tid. Fold sammen
Læs mere
Foto: KENZO TRIBOUILLARD
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Frankrig blev fredag aften og natten til lørdag ramt af terror igen. For bare ti måneder siden gik det udover det franske satiremagasin Charlie Hebdo, og denne gang slog terrorister til mod seks forskellige mål i det parisiske natteliv.

Terrororganisationen Islamisk Stat (IS) har taget skylden for angrebet, der har kostet mindst 127 mennesker livet.

Og det er ikke tilfældigt, at Frankrig igen er mål for islamistisk terror, vurderer seniorforsker Henrik Prebensen, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Københavns Universitet.

»Der er en række spændinger mellem franskmændene og den muslimske befolkning, der føler, de bliver undertrykt. Det ser vi blandt andet i forhold til, at man har indført forbud mod at bære tørklæde i skoler, ligesom muslimerne ikke føler sig imødekommet i forhold til mulighederne for at undgå svinekød i offentlige køkkener og udøve deres religion på offentlige steder,« siger Henrik Prebensen.

Parret med en generel skepsis blandt franskmændene over for den muslimske befolkning betyder det ifølge Henrik Prebensen, at en stor del af Frankrigs muslimske befolkning føler sig tilsidesat og forfulgt.

Tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen er enig i, at det ikke er tilfældigt, at radikaliserede islamister angriber Frankrig igen. Han peger på Frankrigs rolle i den amerikansk ledede koalition af lande, der bekæmper Islamisk Stat i Syrien og Irak. Desuden kæmper Frankrig mod islamistiske oprørere i det afrikanske land Mali.

»Frankrig spiller en stærk rolle i forhold til bekæmpelsen af Islamisk Stat. Og så har man også nogle voldsomme sociale spændinger, der kan understøtte det had, som eksisterer i forvejen, når vi taler om islam og den vestlige verden,« siger Hans Jørgen Bonnichsen.

De otte formodede gerningsmænd bag terrorangrebene meldes alle dræbt. En af dem er ifølge Reuters identificeret som fransk statsborger. Manden skulle ifølge Reuters have forbindelse til militante islamistiske grupper. Han figurerede således på myndighedernes liste over personer, som kunne udgøre en fare for Frankrigs sikkerhed.

At der er tale om flere gerningsmænd, der sammen har udført en koordineret aktion, er ifølge Bonnichsen et opgør med den tidligere opfattelse blandt sikkerhedstjenesterne af, at den største trussel kommer fra »ensomme ulve«, der handler på egen hånd.

»Man har tidligere betragtet »de ensomme ulve« som den største trussel, fordi de ikke behøvede at kommunikere med andre og derved kunne flyve under efterretningstjenesternes radar. Men det har ændret sig. Nu ser vi efterretningstjenester kalkulere med, at grupper kan kommunikere sammen via stærke krypto-nøgler på internettet, som efterretningstjenesterne ikke kan bryde op,« siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Ifølge Bonnichsen kan timingen af terrorangrebene i Paris hænge sammen med, at Islamisk Stat oplever modgang på slagmarken. Man har lidt nederlag ved den strategisk vigtige by Sinjar i Irak, og forleden hævdede amerikanske kilder at have angrebet og dræbt den islamistiske bøddel, »Jihadi John«, kendt fra Islamisk Stats henrettelsesvideoer.

Efter angrebene har Frankrigs præsident, Francois Hollande, indført tre nationale sørgedage.