»Der leves ungdomsliv, som man ikke skulle tro findes«

En skjult underskov af udsatte unge er dukket op i ny undersøgelse. Unge, der ligner alle de andre unge, men som er på vippen til nedtur. De skjuler sig bag normaliteten.

Ny forskning viser, at mange unge lever et turbulent liv under den tilsyneladende pæne overflade. »Det har overrasket os, at mange af de udsatte unge ikke er til at kende fra os andre. De kunne være din eller min søn. Det kan være en ung fra gode kår med en mor med personlig træner,« fortæller ungdomsforsker Noemi Katznelson. Billedet er fra Distortion i København 2014. Fold sammen
Læs mere
Foto: Betina Garcia
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I fredags talte lederen af Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet, Noemi Katznelson, med en hjemløs fyr på 23 år. Hun nævnte for ham, hvordan mange udsatte unge skammer sig og kæmper en indædt kamp for at leve op til deres egne og samfundets forventninger om, hvad der er et »normalt« ungdomsliv.

»Jeg har aldrig tænkt over det. Men det er præcis sådan, jeg har det,« sagde han.

»Jeg føler hele tiden, at mit liv er helt forkert. At jeg hele tiden skal gemme mit liv og lade som om og prøve på at få noget tøj, der gør at folk ikke kan se, at jeg er hjemløs. Jeg sætter mig på biblioteket og forsøger at se normal ud og sidde og læse bøger og nyde, at jeg ligner de studerende, der også er der.«

Den unge mand tilhører en gruppe, som Noemi Katznelson og hendes to medforfattere til den nye rapport »Hvem er de unge på kanten af det danske samfund?« ikke havde forventet at støde på.

»Det har overrasket os, at mange af de udsatte unge ikke er til at kende fra os andre. De kunne være din eller min søn. Det kan være en ung fra gode kår med en mor med personlig træner. Vi lægger først mærke til ham, hvis vi ser ham gå rundt i de samme gader tre dage i træk iført det samme tøj hver dag. Det er unge, som er gemt i en ungdomskultur og et ungdomsliv, som vi kender. Men bagved gemmer der sig et liv, der er i fare for at blive tabt,« siger Noemi Katznelson.

Et stort forventningspres

Unge som den 23-årige mand bruger ifølge rapporten en »jeg-kan-godt-selv«-strategi for at skjule, at deres liv ikke ligner majoritetens. Andre udsatte unge håndterer ifølge rapporten deres marginalisering ved at isolere sig, atter andre vælger at gøre op med familiens, vennernes og samfundets værdier og forventninger for at skabe nye rammer og vilkår for deres liv.

Noemi Katznelson har skrevet rapporten, som er udarbejdet på baggrund af en undersøgelse sat i søen af Rådet for Socialt Udsatte, sammen med to andre ungdomsforskere, Helene Elisabeth Dam Jørgensen og Niels Ulrik Sørensen.

Rapporten er, ganske vist på baggrund af kun 36 interviews, en af de få, der er gået i dybden med udsatte unges konkrete hverdag. Unge, der i større eller mindre grad og i forskellige kombinationer lever på et fundament af omsorgssvigt, sorg, tab, angst, hjemløshed, misbrug, sindslidelser og kriminalitet.

»Vi kender dovne Robert og fattig-Carina, og vi kender den hjemløse, der triller rundt med en i indkøbsvogn på gaden. Men der leves ungdomsliv på kanten af det danske samfund, som man ikke skulle tro findes,« siger Noemi Katznelson.

Selv om nogle udsatte unge forsøger at skjule deres skrøbelige livsvilkår, føler de – og ifølge Noemi Katznelson også de fleste andre unge – sig pressede af det samme: Deres egne og samfundets forventninger om, hvordan de skal se ud, og hvilke ting de skal have for at »være med«, og hvordan de skal være en succes med uddannelse, arbejde og penge.

»De drømmer ikke om at få et hvilket som helst arbejde, nej, de drømmer om at blive iværksættere, så de kan tjene en million. De drømmer alle sammen om at være normale. Om at deres liv skal passe ind. Normalitetsbegrebet er blevet snævrere. Det perfekte er blevet normen. Hvis man ikke lever op til det, så føler man sig som en fiasko. Og her er de udsatte unge ekstra udsatte,« siger hun.

Formålet med rapporten har været at få indblik i de udsatte unges liv.

»Vi skal kende vores samfund også på, hvordan vi behandler vores svageste. Ingen ønsker et gadebillede, hvor unge ligger og sover rundt omkring. Hvis de unge går ned med flaget på livstid, så mister vi nogle, der kan bidrage og være med til at løfte vores samfund. Men det er ikke gratis,« siger Noemi Katznelson.

For at lempe normalitetens åg på specielt de udsatte unge bør både de og vi andre ifølge ungdomsforskeren neddrosle forventningerne til, at de skal nå det hele på den halve tid. At de partout skal se godt ud hele tiden og se alle deres venner og have det rigtige kærlighedsliv og det rigtige tøj og den rigtige uddannelse.