Danske børn bliver oftere kørt i skole - og har dårligere kondi

Et ud af tre nystartede børn i skolen bliver fragtet i bil af mor eller far. Rapporter viser, at danske børn er mere stillesiddende end tidligere.

De danske skolebørn cykler langt færre kilometer i hverdagene end tidligere, og det kan gå ud over folkesundheden på længere sigt. Arkivfoto: Bax Lindhardt Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mens professionelle cykelryttere okser rundt i Spaniens vuelta, har en flok langt nyere cyklister kastet sig ud i trafikken. Siden skolestart for cirka en måned siden er omkring 60.000 børn begyndt i skole, men en stor del snupper bilens bagsæde i stedet for cyklen.

Tal fra Trygfonden og Rådet for Sikker Trafik viser, at hver tredje skolebarn mellem fem og otte år bliver fragtet til skolen af forældrene. Ser man på samtlige klassetrin, er der tale om et ud af fire børn.

Generelt tager flere og flere af de små skolebørn forældreekspressen i skole, og da børns trafikvaner er en stor del af deres daglige motion – eller forklaringen på mangel af samme – kan det være problematisk. Sammenligner man dem, der cykler, med dem der ikke gør, er der nemlig væsentlig forskel i deres konditionsniveau.

»Trafikvanerne er en form for aktivitet, som børnene foretager to gange om dagen, så det fylder meget. Og det kan rykke meget,« siger Lars Bo Andersen, professor og dr.med. ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.

»De fleste børn er relativt veltrænede og bevæger sig jo meget. Alligevel kan vi se en stor forskel på dem, der cykler, og dem der går eller bliver kørt,« siger han.

Sunde og sikre

Også skoleleder Carsten Andersen fra Assentoftskolen uden for Randers mærker forskel på de børn, der er kommet til skolen på bagsædet af en bil i forhold til dem, der har startet dagen med et par kilometer i sadlen.

»Børnene er mere undervisningsparate, når de lige har været ude at cykle og måske snakket med et par venner på cykelstien. Selv om de med folkeskolereformen allerede får mere motion og bevægelse, tror vi på, at det er godt, at de hver dag kommer ud at røre sig og får en frisk start på dagen,« siger han.

Ud over sundheden spiller sikkerheden en stor rolle, når skolebørnene sendes af sted på jernhesten. Carsten Andersen forklarer, hvordan Assentoftskolen især tidligere kæmpede med et mindre trafikalt kaos, når skolens elever og ansatte mødte ind samtidig.

Det gjorde både børn og forældre utrygge, så flere i stedet valgte bilen og dermed forstærkede problemet. Efter en række tiltag i kommunen har skolen dog oplevet en cykliststigning på 20 procent, og med løbende sikkerhedsforbedringer forventer Carsten Andersen, at tendensen vil fortsætte.

Forældrene har stor betydning

Erfaringerne går igen i en Megafon-undersøgelse om børns cykelvaner fra 2014. Den viser, at de hyppigste årsager til at lade cyklen stå, er afstande, farlige veje og dårligt vejr. Især i landdistrikterne er de to første ting gældende. Blandt andet med utrygge veje for de små cyklister, eller fordi skolesammenlægninger har gjort rejseruten lang.

På den baggrund ønsker Cyklistforbundet at forbedre cykelstier rundt omkring i landet. Men også forældrene har en stor betydning for børnenes transportvaner, forklarer formand Klaus Bondam. Derfor opfordrer han og Cyklistforbundet familierne til at se, hvordan man bevidst kan få familiens poder til at vælge cyklen oftere.

»Vi er klar over, at det er et kæmpe puslespil at få en småbørnsmorgen til at gå op. Men vi opfordrer til at se på, om man måske kan ændre sine rutiner lidt og overveje, hvad der skal til,« siger Klaus Bondam og henviser til nye tal fra Danmarks Statistik, der viser, at 96 procent af danskerne gerne vil have, at deres børn har bedre muligheder for at cykle i skole.

»Viljen er der i hvert fald,« siger han.

Flere inaktive børn

Det er ikke kun på bilernes bagsæder, at børnene sidder stille, og flere undersøgelser bekræfter tendensen: Danske børn bruger mere tid på stillesiddende aktiviteter. Det viser for eksempel Skolebørnsundersøgelsen 2014 fra Statens Institut for Folkesundhed.

Her er andelen af 11-, 13- og 15-årige børn, der spiller mindst fire timer om dagen på computer, tablets og lignende steget siden 2006. Mest markant bruger dobbelt så mange 11-årige nu mindst fire timer lørdag og søndag på elektroniske spil. Hvor det i 2006 var 25 procent af børnene, der spillede løs, er det i dag 52 procent.

»Det er helt klart, at meget af den frie leg er blevet erstattet af tablets, computerspil og andre skærmaktiviteter,« siger idrætsprofessor Lars Bo Andersen.

»Trenden begyndte allerede i starten af 00erne, men det er kun blevet værre og værre i takt med, at det er blevet mere tilgængeligt for børn,« siger han.

En rapport fra Rockwool Fondens Forskningsenhed fra 2013 viser desuden, at fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag. Og i forvejen bevæger to ud af tre børn sig ikke nok, viser samme rapport. Konsekvenserne af manglende fysisk aktivitet er ikke til at overse.

»Risikofaktorerne for børn, der ikke rører sig nok, hober sig op. Selv om de ikke er overvægtige endnu, har de en højere risiko for at blive det. De bliver insulinresistente, ligesom man tydeligt kan se det på kolesteroltal og blodtryk,« siger Lars Bo Andersen.