Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Store vanskeligheder med at sejle penge hjem til A. P. Møller - Mærsk på containerområdet får nu koncernen til at sænke forventningerne til årets resultat markant.
Det er særligt efter sommeren, at markedet for containershipping er forværret, oplyser rederiet i en fondsbørsmeddelelse. Rederiet har tidligere forventet en bedring i markedet i slutningen af 2015, men intet tyder nu på, at det sker.
Det tidligere forventede resultat i Mærsk-gruppen på 4 mia. dollar bliver dermed nu skruet ned med 600 mio. dollar - det svarer til 4 mia. kroner. Det betyder at det samlede resulat i Mærsk-gruppen i 2015 forventes at lande på 3,4 mia. dollar.
Godt en fjerdedel af Maersk Lines forventede resultat barberes dermed væk. Containerrederiet skulle ifølge tidligere udmeldinger have bidraget med 2,2 mia. dollar til det samlede A.P. Møller - Mærsk-regnskab for 2015, men det forventes nu, at resultat ender 1,6 mia. dollar.
Alle andre virksomheder i Mærsk-gruppen holder stand og ventes stadig at levere de forventede resultater.
»Det er beklageligt, at vi må justere vores forventninger til 2015-resultatet. Alle vores forretningsenheder leverer et positivt resultat i tredjekvartal, selv om der er er besværlige forhold på alle områder,« siger CEO Nils Smedegaard Andersen i en pressemeddelelse.
Nordea forventer på baggrund af nedjusteringen, at Mærsk-aktien vil falde med 10 procent, når Fondsbørsen åbner klokken 9.
Der er taget initiativer til at tilpasse containerrederiet Maersk Lines netværk, oplyser selskabet i fondsbørsmeddelelsen. Det står ikke helt klart, hvad det betyder, men på en telekonference klokken 9 vil CEO Nils Smedegaard Andersen og CFO Trond Weslie orientere omverdenen om situationen.