Censorer truer med at gå

Hvis regeringen realiserer sine planer om at afskaffe gruppeeksamen, kan det komme til at knibe med at skaffe censorer.

Flere universitetscensorer truer nu med at opsige deres censorgerning, hvis gruppeeksamen bliver afskaffet.

»Det er et meningsløst tiltag, der så vidt jeg kan se, udelukkende baserer sig på en kulturkamp. Det handler om at styre landet ud fra en ideologi, som bestemt ikke højner vores uddannelsesniveau,« siger censorformand for den samfundsvidenskabelige basisuddannelse på Aalborg Universitet og Roskilde Universitet, Henning Bender til Dagbladet Information.

En rundspørge blandt de 92 censorer i korpset for de samfundsvidenskabelige basisuddannelser viser, at kun 14 mener, at de har vanskeligt ved at bedømme eleverne individuelt, når eksamen foregår i gruppe.

Resten, altså 78 censorer, ønsker at bevare eksamensformen, mens 16 tilkendegiver, at de ikke mener at kunne fortsætte deres censorjob, hvis gruppeeksamen afskaffes.

Censorkorpset har derfor sendt et brev til videnskabsminister, Helge Sander (V), hvori de opfordrer til at bibeholde eksamen i dens nuværende form

»Jeg mener, at en afskaffelse vil vanskeliggøre eksaminationer fremover. Gruppearbejdet og eksaminationen er et integreret hele, og det vil ikke yde hverken de studerende eller deres projekter retfærdighed, hvis man forsøger at skille det ad. Man når simpelthen ikke i dybden med projektet, hvis man skal eksaminere enkeltvis,« siger Henning Bender.

Til april skal han som formand have sammensat et nyt fireårigt censorkorps. Og nu melder flere censorer altså, at de ikke ønsker en genbeskikkelse, hvis gruppeeksaminerne afskaffes. Blandt de, der ikke ønsker at fortsætte, hvis gruppeeksaminerne afskaffes, er studieleder på Sociologi ved København Universitet, Allan Michael Madsen.

»Hvordan forestiller ministeren sig, at vi skal kunne tage hver enkelt elev op og komme i dybden med stoffet? Man mister fuldstændig den interaktion, som en gruppeeksamen er,« siger han.

Allan Michael Madsen peger desuden på, at hver studerende i dag holder et oplæg, som danner baggrund for en individuel overhøring i løbet af gruppeeksaminationen. Men samlet set bidrager alle til projektet, og derfor vil en yderligere opsplitning ifølge studielederen blot afstedkomme splid mellem de studerende, som alle vil have del i de 'tunge' dele af et projekt.

»Det er meningsløst at spørge ind til enkelte dele, hvis ikke helheden er til stede. Selve eksaminationen er en saglig drøftelse og en afprøvning af, hvor engageret den enkelte har været. Hvis ikke hele gruppen kan indgå i den drøftelse, vil det svække det faglige udbytte i meget udtalt grad,« siger Allan Michael Madsen.

Henning Bender har 30 års erfaring som censor, og har i sit virke som formand for Ankenævnet, hvortil man kan klage over eksamensresultater, kun oplevet at ganske få procent ikke føler, at gruppeeksamen yder dem retfærdighed. Han peger desuden på, at politikeren ikke kan tage udgangspunkt i det projektorienterede arbejde, som det så ud tilbage i 1970'erne, hvor rundkredspædagogikken prægede uddannelserne i Aalborg og Roskilde.

»En socialt bevidst solidaritet hører en svunden tid til. De studerende, der forsøger at køre på frihjul bliver med hård hånd sorteret fra i grupperne. Det kan forklare, at studerende, der går til gruppeeksamen, traditionelt får højere karakterer, for jeg mener bestemt, at vi foretager en individuel vurdering af de studerende,« siger han.

Videnskabsminister, Helge Sander (V) ønsker ikke på nuværende tidspunkt at tage stilling til henvendelsen fra censorkorpset.

»Vi er på dette tidspunkt ikke langt fra at kunne sende et færdigt forslag i høring. Derfor vil jeg på dette tidspunkt ikke tage stilling til enkelthenvendelser om gruppeeksamen. Censorformandens brev vil indgå i den samlede stillingtagen, når høringsprocessen er overstået,« siger Helge Sander.