Læreruddannelser svarer igen på censor-kritik: Den er useriøs

Læreruddannelserne afviser kritik fra censorer om, at de lærerstuderendes faglighed i de enkelte fag er alarmerende ringe.

Foto: Mads Claus Rasmussen. »Tendensen er, at de studerendes viden er fragmenteret, og uden et pædagogisk blik for helheden får de problemer med at forholde sig kritisk analyserende og vurderende til skole, undervisning og læring«. Sådan beskriver en censor sin oplevelse af de lærerstuderende i en nye censorrapport, hvis konklusioner nu bliver mødt med stor kritik fra uddannelsessektoren.
Læs mere
Fold sammen

Censorerne på læreruddannelserne langer ubegrundet og uforståeligt hårdt ud efter de lærerstuderendes faglighed.

Sådan lyder meldingen fra de professionshøjskoler, der uddanner de kommende lærere, efter at censorformandskabet for læreruddannelsen i sin nye årsberetning kommer med en endog meget hård kritik af de studerendes såkaldte fagfaglighed.

Beretningen beskriver, som omtalt i Berlingske forleden, hvordan »antallet af indrapporteringer, der peger på et utilfredsstillende fagfagligt niveau, er alarmerende højt«.

»På tværs af samtlige fag kan man se præcis den samme tendens: En betydelig gruppe af censorerne vurderer, at det fagfaglige vidensniveau hos de studerende simpelthen ikke er tilstrækkeligt højt til at sikre undervisning af høj kvalitet i folkeskolen,« hedder det i beretningen, der er bygget på indrapporteringer fra godt 1.400 censorer og er baseret på mere end 16.000 prøver.

Men ifølge rektor på Professionshøjskolen Absalon, Camilla Wang, giver det ikke mening, at censorformandskabet bruger ord som »alarmerende« til at beskrive de studerende fagfaglighed, når der i rapporten også står noget helt andet.

»På tværs af undervisningsfagene udtrykkes der stor bekymring for de studerendes faglige og fagteoretiske vidensgrundlag set i forhold til deres fagdidaktiske og pædagogiske kompetencer,« skriver censorformandskabet, men tilføjer også:

»Dette gælder, selvom der som altid er et flertal af censorrapporterne, der blot angiver svaret »tilfredsstillende« uden yderligere kommentarer, og selvom enkelte censorer også i år har udtrykt, at netop de studerende, de eksaminerede, havde et stærkt eller endog fremragende niveau både fagfagligt, fagdidaktisk og almendidaktisk.«

»På den baggrund virker censorformandskabets konklusioner noget tvivlsomme,« mener Camilla Wang, der også er formand for de danske professionshøjskolers uddannelsespolitiske udvalg.

Hun tilføjer, at dette års nye kuld af lærere er det første til at blive uddannet i den nye læreruddannelse indført i 2013.

»Nu har vi haft det første gennemløb, og nu skal den nye læreruddannelse så evalueres. Alene på den baggrund virker det tidligt at sige noget om læreruddanelsen,« siger han.

Men gør kritikken slet ikke indtryk på dig?

»Kritik er vigtig, men den skal være faglig, sober og velbegrundet. Det ved jeg faktisk ikke, om censorberetningens fremstilling er,« siger hun.

Camilla Wang erkender, at censorformandskabets kritik handler om de nye læreres egentlig faglighed i de enkelte fag. Ikke deres didaktiske og pædagogiske evner.

»En hel uddannelse er en kompleks størrelse,« siger hun:

»Der vil altid i en læreruddannelse være en diskussion om, hvor meget det fagfaglige skal fylde over for det didaktiske og pædagogiske. Men det er i praksis svært at adskille de faglige kompetencer fra de pædagogiske. Det er et samspil. Man skal selvfølgelig kende sit fag, det er klart, men det nytter heller ikke noget, hvis man ikke kan formidle det, lede en klasse, samarbejde, differentiere undervisningen osv.«