Brixtofte udnyttede beruset direktørs ego

Peter Brixtofte udnyttede direktørs ego til at presse løfte om millionsponsorat igennem. Den tidligere bykonge nægter dog at have indgået en ulovlig sponsoraftale.

Peter Brixtofte forlader et retsmøde. Arkivfoto: Lars Møller Fold sammen
Læs mere

En våd tur til Barcelona og en direktør med et lidt for stort ego. De ingredienser udnyttede Peter Brixtofte til at presse entreprenørvirksomheden Skanska til et millionsponsorat til Ajax-Farum Håndboldklub.

Det fortalte han på andendagen af ankesagen om ulovlige sponsorkontrakter i Farum Kommune. Her nægter Brixtofte, at han ulovligt gav Skanska lov til at overfakturere Farum Kommune mod at lægge sponsoratet på 10 millioner kroner.

Til gengæld står den tidligere bykonge gerne ved, at han brugte alle midler for at få sponsorkontrakter i hus.

- Han var i et lidt for festligt humør i Barcelona, og så skal man slå til. Derfor tirrede jeg ham for at få ham til at prale over for andre på turen med, at Skanska skulle være hovedsponsor, sagde Brixtofte.

/ritzau/