Bonderøven flytter aldrig til byen: »Der er spænding nok i at se på himlen«

Indflytning? Regeringens udspil om udflytning af statslige arbejdspladser har fået debatten til at rase. Frank »Bonderøven« Erichsen har aldrig boet i byen og kunne ikke drømme om at bo der. Det er forskellene på land og by, der gør begge dele stærke, mener han.

»Jeg synes grundlæggende, at både den forrige og nuværende regering har vanskeligt ved at tage hånd om landdistriksproblematikken. Man har lavet lappeløsninger, hvor folk så har fået et nyt kulturhus eller lignende i stedet for en ordentlig indsats,« siger Frank »Bonderøven« Erichsen. Arkivfoto: Simon Læssøe Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Nej!«

Der er ingen tvivl at spore hos Frank Erichsen, kendt som Bonderøven på DR, når Berlingske spørger ham, om han kunne forestille sig at flytte til f.eks. Nørrebro i København.

»Jeg kan slet ikke se, hvad jeg skulle derinde. Jeg har mange gode venner i byen og kommer der en hel del, hvilket jeg sætter stor pris på. Jeg betragter mig selv som meget fantasifuld, men jeg har altså ikke fantasi til at forestille mig at bo der.«

Efter regeringens beslutning om udflytning af offentlige arbejdspladser fra hovedstadsområdet til provinsen blev en del af de berørte medarbejdere tilbudt krisehjælp af deres arbejdsplads, og avisernes debatsider og sociale medier har bugnet af indlæg, der mener, at det er helt urimeligt at forvente, at folk skal flytte til provinsen, hvis de vil beholde deres job. Nogle giver udtryk for, at det nærmest er utænkeligt at leve vest for Valby Bakke. For Frank Erichsen er det utænkeligt ikke at gøre det.

Han er født og opvokset i Sønderjylland og har aldrig boet i en by. Det nærmeste, han har været på storbylivet, var, da han, fra han var 20-22 år, boede i en skurvogn uden for Oslo, mens han var med til at restaurere den norske kongefamilies sommerresidens i byen. »Men det var nu ikke videre urbant,« fortæller han.

»Da jeg tog studenterkursus i Aarhus, boede jeg i en lille hytte i Mols Bjerge. Der var halvanden times transport hver vej og hverken vand eller strøm. Jeg lavede mad på brændekomfuret, hentede vand fra naboen i mælkejunger og skrev lektier i petroliumslampens skær. Det var lidt specielt for lærerne at få håndskrevne lektier igen.«

Forskellene gør land og by stærke

I 2005 overtog han Kastaniegaarden ved Grenaa, hvorfra TV-seere kan følge hans og familiens dagligdag som selvforsynende bonde.

»Det er en utroligt stor del af mig og min identitet. Man kan sige, at jeg udtrykker mig meget gennem det sted, jeg har valgt at bo. Det er lige så stor en del af mig, som det tøj jeg tager på.«

Det er en klassisk storbyfordom, at der kun er bonderøve uden for byen. Har folk på landet lige så mange fordomme om byboere?

»Der er da fordomme i et eller andet omfang, men vi kender alle sammen nogen, der bor i byen. Min lillebror bor i Valby og arbejder i København, og ingen havde nogensinde troet, at han skulle nord for Kolding. Vi er ikke længere så naive, tror jeg. Selv om vi ynder at sige, at alt øst for Roskilde er København, ved vi jo godt, at det ikke passer.«

Uden for byerne er der dog en udbredt opfattelse af, at man lever sundere på landet og kommer hinanden mere ved end i byerne, mener Frank Erichsen.

»Jeg har oplevet eksempler på begge dele her, hvor vi bor. Hvad angår at komme hinanden ved, har vi f.eks. store industribønder og økologiske landmænd, der gerne mødes til fredagsbar på den nærmeste gård. Og så er her helt enormt mange lokale foreninger.«

Hvis man skal trives på landet, handler det også meget om, hvilke forestillinger man tager med sig fra byen, synes han:

»Det nytter ikke noget at flytte på landet og så som det første brokke sig over manglende offentlig transport og den slags.«

Omvendt mener han, at man på landet skal passe på ikke at skele for meget til de muligheder, bylivet tilbyder, og forvente det samme. Faktisk er der fordele ved forskellen på de to måder at leve sit liv:

»Land og by er ikke nat og dag, men der er forskelle. Vi skal passe på ikke at ville gøre det hele til en stor grå masse. Forskellene er det, der gør land og by stærke. Der er tale om to forskellige størrelser med hver deres berettigelse. De kan bidrage med hver deres ting.«

Såsom?

»Det, jeg oplever i København, er en utrolig puls hele tiden. Det sker ikke engang i Aarhus, der er helt død, hvis du tager derind om søndagen. Det kræver mere af én på landet. Man skal finde pulsen i noget andet. Med risiko for at lyde hellig, kan det jo være landskabet. Det finder man i hvert fald her. Når jeg stikker hovedet ud ad vinduet, foregår der hele tiden noget omkring mig, de skiftende årstider og så videre. Det mærker man selvfølgelig ekstra stærkt som bonde. Min 84-årige nabo er landmand, og som han siger: Hvis man mangler spænding, er det bare at kigge op i himlen. Dér har man som bondemand al den spænding, man kunne ønske sig.«

Lappeløsninger

Frank Erichsen er modstander af den måde, man nu udflytter statslige arbejdspladser på:

»Jeg synes grundlæggende, at både den forrige og nuværende regering har vanskeligt ved at tage hånd om landdistriksproblematikken. Man har lavet lappeløsninger, hvor folk så har fået et nyt kulturhus eller lignende i stedet for en ordentlig indsats. Jeg anerkender, at man gør et forsøg med dette udspil, men tror, at det er en dårlig idé – også når man ser på erfaringerne fra udlandet. Og så er det hårrejsende, at man tror, at man bare kan flytte arbejdspladsen og finde et andet menneske, der lige kan overtage jobbet. Det er ikke, fordi der ikke er dygtige folk på landet, men den tankegang med, at ingen er uerstattelige, er manglende anerkendelse af kundskab.«