Børnelæge: Omskæringer bør registreres

Ligesom med alle andre kirurgiske indgreb kan omskæringer medføre komplikationer. Netop derfor bør der fortsat være et register, påpeger børnelæge, efter det eksisterende er bremset af sundhedsministeren.

Omskæring
Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere

Det omdiskuterede register over omskæringer bør ikke lukkes. Det mener speciallæge i børnesygdomme Morten Staberg.

Uden et register er det nemlig ikke muligt at få overblik over de bivirkninger og komplikationer, der kan opstå i forbindelse med en omskæring, påpeger han.

»Det er vigtigt at vide, hvor mange børn kommer til skade på baggrund af indgrebet. Specielt i denne sammenhæng, fordi det ofte er et unødvendigt kirurgisk indgreb. Derfor er det interessant at se, hvilke skader man påfører børnene,« siger Morten Staberg.

Diskussionen er opstået, efter den nyudnævnte sundhedsminister, Sophie Løhde (V), har valgt at bremse et register over omskårne drenge, fordi det endnu ikke er blevet godkendt af Datatilsynet, efter det har været i brug i 19 måneder. Det skal et register, der indsamler CPR-numre, nemlig ifølge lovgivningen.

De tidligere sundhedsministre Astrid Krag (S) og Nick Hækkerup (S) valgte henholdsvis at iværksætte og fortsætte indsamlingen, der havde til formål at danne et overblik over, hvor mange muslimske og jødiske drengebørn, der bliver omskåret uden medicinske grunde til indgrebet.

Netop overvægten af religiøse mindretal i statistikkerne har fået formanden for Det Jødiske Samfund i Danmark, Dan Rosenberg Asmussen, på banen. Over for Berlingske lufter han en bekymring om, at registeret kan bruges til at identificere børn med jødisk eller muslimsk baggrund.

Men det er ifølge Morten Staberg ikke en legitim bekymring. Han påpeger, at det danske sundhedsvæsen har mange års erfaring med at benytte sig af registre.

»Og så er det jo alle børn, som er omskåret, der står i det register – uanset om de er omskåret på en religiøs baggrund eller af andre kirurgiske eller medicinske årsager,« siger han.

Dan Rosenberg Asmussens bekymring bunder nærmere i en frygt for, at for mange komplikationer kan betyde et farvel til religiøse omskæringer, lyder det fra børnelægen.

»Når det så er sagt, kan jeg fornemme, at han gerne vil have det på begge måder: Dan Rosenberg Asmussen vil gerne have nogle særrettigheder, så drengebørn kan blive omskåret, men vil ikke registreres på samme måde som alle andre patienter bliver det i sundhedsvæsnet,« siger Morten Staberg.

Han tilføjer, at der »selvfølgelig« skal være plads til alle i det danske samfund.

»Men vi kan ikke have en kulturrelativ lovgivning, som gør, at børn med én religiøs baggrund har nogle rettigheder, mens børn med en anden eller ingen religion har nogle andre. Uanset køn og uanset deres forældres religion er vi nødt til at beskytte alle børn på samme måde,« fastslår han.

Sundhedsminister Sophie Løhde vil over for Berlingske endnu ikke forholde sig til, hvor længe registret skal sættes i bero, og om det kommer på tale at genoptage indsamlingen.