Bedre løn skal skaffe flere 1813-medarbejdere

Akutordningen i hovedstadsområdet har svært ved at skaffe de fornødne sygeplejersker og læger til at dække vagterne. Det bidrager til de lange ventetider, men nu skal ny lønmodel lokke flere til.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft

Højere løn skal være med til at lokke flere læger og sygeplejersker til at arbejde i den omstridte 1813-akutordning i Region Hovedstaden, hvor mangel på personale er med til at skabe lange ventetider for syge på at komme igennem på telefonen og få besøg derhjemme af kørende vagtlæger.

Det fremgår af et notat til politikerne i regionen med en oversigt over en række initiativer til at øge rekrutteringen og opnå en bedre vagtdækning for at sikre at flere end i dag kan få hurtigere hjælp.

Mange henvender sig nemlig om aftenen og i weekenden, hvor det har været svært at få besat vagterne - med lange ventetider til følge - og det skal forhandlinger om en ny lønmodel være med til at rette op på.

»Vi er nødt til at se på lønnen. Hvis vi skal have flere til at arbejde på »skæve« tidspunkter, så koster det,« siger gruppeformand Leila Lindén (S).

Den nye lønmodel kommer bl.a. til at indeholde kvalifikationstillæg efter længere ansættelse for at »belønne« erfaring og fastholde medarbejdere. Der vil også komme ekstra tillæg i weekenden for at øge incitamentet til at arbejde lørdag og søndag.

Løn-hoppet kommer, efter at en del sygeplejersker på 1813 - 10 ud af ca. 100 ansatte - har valgt at sige op, efter at regionen har varslet en ændring af deres arbejdstider, hvor de i højere grad skal møde på skæve tidspunkter.

Samtidig har der konstant været problemer med at skaffe det fornødne antal læger dels til at agere backup i 1813-telefonen og dels til at besætte vagterne i den kørselsordningen, som udfører sygebesøg hjemme hos borgere, der ikke er i stand til at komme ind på hospitalerne.

Aktuelt er der tilknyttet ca. 140 læger til akut-ordningen, typisk på deltid ved siden af deres primære job på et hospital eller i almen praksis. Men man vil gerne op og have aftaler med i alt ca. 200 læger for at kunne være sikre på at kunne dække alle vagter.

Problemet med at skaffe læger hænger ikke mindst sammen med, at de praktiserende læger i vid udstrækning har nægtet at medvirke i 1813-ordningen i frustration over, at regionen har valgt at nedlægge lægevagten, som de selv drev.

Dog er flere af lægerne så småt begyndt at vende tilbage; 57 af lægerne på 1813 er således almen medicinere, viser en opgørelse.

Udover manglen på personale har det ifølge en ny evaluering også vist sig, at samtalerne med bekymrede borgere tager længere tid end forventet, og at der også komme en del opkald, som vurderes ikke at høre hjemme i ordningen.

Det bidrager også til at skabe lange ventetider i perioder og har nu fået politikere i Region Hovedstaden til at bebude en opstramning, så medarbejderne på 1813 får mulighed for at »afslutte og afvise« opkald mere kontant, end det hidtil har været tilfældet.

»Man kan måske også overveje en funktion, hvor man mere direkte over telefonen kan taste sig frem til den medarbejder, som kan håndtere og afslutte opkaldet,« siger medlem af forretningsudvalget Mette Abildgaard (K).