Andreas Mogensen løfter sløret for Danmarks største rumprojekt

Astronaut Andreas Mogensen har løftet sløret for Danmarks på mange måder største rumprojekt, kæmpe-instrumentet ASIM, der skal monteres på Den Internationale Rumstation.

Astronaut Andreas Mogensen løfter på virksomheden Terma A/S sløret for en kopi af det danskbyggede instrument ASIM, der fra Den Internationale Rumstation skal overvåge spektakulære lyn, der skyder næsten 100 km op i stratosfæren. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sarah Christine Nørgaard

Ude fra ligner det en grålig aluminiumskasse med en række kighuller i.

Men bag det halvtriste ydre gemmer sig Danmarks på alle måder største rumprojekt, siden den lille Ørsted-satellit steg til vejrs i 1999.

Kassen hedder ASIM og er et hele 314 kilo tungt og omtrent et kubikmeter stort instrument, der efter planen skal monteres på ydersiden af Den Internationale Rumstation (ISS) i marts næste år.

Mandag løftede astronaut Andreas Mogensen sløret for ASIM ved en festlig begivenhed på den danske virksomhed Terma A/S, der har været industriel partner på projektet, som tog sin begyndelse på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) for mere end 13 år siden.

ASIM (Atmosphere Space Interaction Monitor) skal overvåge Jordens tordenvejr fra sin position på ISS godt 400 km over Jorden.

Hensigten er især at måle en række helt specielle og voldsomt energirige lyn, røde feer og blå stråler, der var ukendte for videnskaben indtil slutningen af 1980erne.

Men de udmærker sig ved at springe fra toppen af tordenskyer og langt op i stratosfæren, helt op til 80-90 km over jordoverfladen.

I den forbindelse spreder de bl.a. vanddamp fra atmosfærens nedre lag og op i stratosfæren og forandrer i det hele taget atmosfærens kemiske sammensætning.

Med ASIM ventes man at kunne kortlægge, hvilken indflydelse de spektakulære kæmpelyn har på Jordens atmosfære og klima, så man på lidt længere sigt kan forbedre de klimamodeller, man anvender for at beregne fremtidens klima.

Under sin ret kortvarige rummission på ISS i september 2015 lykkedes det sensationelt for Andreas Mogensen at indfange en række af de smukke kæmpelyn, og disse enestående optagelser har bl.a. medvirket til at forbedre den software, der sidder i ASIM.

Men nu får Mogensen efter alt at dømme endnu en central rolle i forbindelse med det næsten rent danske projekt, der koster ca. 350 mio. kr. at føre ud i livet.

ASIM opsendes efter den foreløbige plan fra Florida 13. marts næste år med en raket fra superiværksætteren Elon Musks private rumvirksomhed SpaceX.

Når rumkapslen Dragon et par dage senere når rumstationen, vil den danske astronaut sidde parat som såkaldt capcom i Johnson Space Center i Houston. Det vil sige som kommunikationspersonen mellem astronauterne på ISS og kontrolcenteret på Jorden.

»Det ser jeg meget frem til. Det bliver virkelig spændende,« siger Mogensen, der aktuelt har jobbet som det europæiske rumagentur ESAs astronautrepræsentant i NASAs center for bemandende rumrejser, Johnson Space Center i Houston.

Dermed kommer Andreas Mogensen til at vejlede ISS-astronauterne i den hårfine sammenkobling.

Nogle dage senere griber den 17 meter lange robotarm Canadarm fat i ASIM, hvorefter den vil koble det danske instrument til ydersiden af det europæiske Columbusmodul på rumstationen.

Derefter vil man fra ASIMs kontrolcenter på DTU i Lyngby langsomt begynde at teste de danskbyggede instrumenter, herunder kameraer, lyssensorer samt et stort instrument til at detektere og retningsbestemme pludselige udladninger af røntgen- og gammastråling fra Jordens tordenskyer.

Idémanden bag ASIM er DTU-atmosfærefysikeren Torsten Neubert, der som en af de første i verden begyndte at nærstudere de farverige megalyn over tordenskyer.

Præsentationen af instrumentet mandag betegnede forskeren da også som »et ydmygt øjeblik« i sin karriere.

ASIM har en planlagt levetid på to år, men hvis instrumentet fungerer fejlfrit efter den tid, er der mulighed for at forlænge dets ophold på ISS med op til fem år yderligere.

Fra sin position på rumstationen, der kredser om Jorden omtrent 15 gange i døgnet, vil ASIM skanne jordoverfladen i kvadrater på ca. 300 gange 300 kilometer.

Når instrumentet har detekteret et af de specielle lyn over tordenskyer, vil målinger og optagelser finde sted, hvorefter et koncentrat af de indsamlede data vil blive sendt ned til såvel et kontrolcenter i Belgien som til DTU i Lyngby.

ASIMs budget på ca. 350 mio. kr. er hovedsageligt finansieret af ESA, som Danmark betaler et samlet årligt »kontingent« på ca. 180 mio. kr. til.