Nu afskibes Danmarks største rumprojekt

I Lyngby er man ved at lægge sidste hånd på Danmarks største rumprojekt siden Ørsted-satellitten – et rumlaboratorium, der blandt andet skal måle klodens vildeste tordenvejr.

Et nyt dansk rumlaboratorium skal overvåge vejret på Jorden fra Den Internationale Rumstation. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: NASA

Med opsendelsen af Ørsted-satellitten i 1999 fløj Danmark ind i bunden af ligaen af sande rumfartsnationer. I fjor steg vi et par grader  op med opsendelsen af nationens første astronaut, Andreas Mogensen.

Men næste år forsvinder de sidste rester af kosmisk jomfruelighed med virkeliggørelsen af det på mange måder største danske rumprojekt i historien.

Det kommer til at ske med et 300 kilo tungt rumlaboratorium, som bliver påmonteret ydersiden af Den Internationale Rumstation, hvorfra det bl.a. skal overvåge klodens mægtige tordenvejr og i sidste ende forsyne videnskaben med større indsigt i de processer, der styrer klimaet på Jorden.

Laboratoriets navn er ASIM – Atmosphere-Space Interactions Monitor – og det er i altovervejende grad udviklet på DTU Space i Lyngby samt på Herlev-afdelingen af virksomheden Terma A/S.

Grundideen stammer fra ASIM-projektets videnskabelige chef, DTU-atmosfærefysikeren Torsten Neubert, der var blandt de første i verden, som begyndte at forske i en række voldsomme atmosfærefænomener, der var helt ukendte indtil for en god snes år siden.

Det drejer sig især om de såkaldte røde feer og blå stråler – voldsomme elektriske og farverige udladninger, der springer fra toppen af tordenskyer og helt op nær kanten af rummet 80-90 km over jordoverfladen.

I den dramatiske proces udsendes der bl.a. kraftige røntgenstråler, vanddamp bliver pumpet fra den nedre del af atmosfæren og højt op i stratosfæren, og i det hele taget forandrer de voldsomme energiudladninger atmosfærens kemiske sammensætning.

»Overjordiske lyn« påvirker klimaet

Af samme årsag er der ifølge Torsten Neubert ingen tvivl om, at de »overjordiske« lyn spiller en central rolle for klimaet på Jorden. Præcist hvilken er imidlertid stort set uafklaret, men det kommer ASIM efter alt at dømme til at rette op på.

»Det er vores klare forventning, at ASIM ikke bare vil give os dybere indsigt i tordenstormene og deres dynamik, men også at målingerne kan medvirke til at forbedre de klima­modeller, som bl.a. FNs klimapanel benytter sig af,« siger han.

Projektets bæredygtighed fik et ekstra skub, da Andreas Mogensen under sin rummission i fjor nærmest sensationelt fangede en række enorme blå lyn på kamera gennem et stort vindue på rumstationen.

I disse dage er teknikere og forskere på DTU Space i et næsten komplet støvfrit rum ved at foretage de sidste finjusteringer af det største instrument på laboratoriet.

I næste uge fragtes det til en virksomhed i Italien, hvor det vil blive påsat en særlig ramme, der gør det muligt at klikke instrumentet fast på ydersiden af rumstationen godt 400 km over Jorden. Derefter sendes det næste år sammen med et særligt kameramodul, som Terma har stået i spidsen for, til USA.

Forventningen er, at hele pakken bliver skudt op til rumstationen i september næste år i spidsen af en fragtraket fra Tesla-grundlæggeren Elon Musks rumvirksomhed SpaceX.

Selve monteringen af ASIM på ydersiden af stationens europæiske Columbusmodul vil blive foretaget af den avancerede og 15 meter lange robotarm Canadarm.

ASIM har fået finansiel og forskningsmæssig støtte fra bl.a. Norge, Polen og Spanien, men hovedparten af det samlede budget på omkring 300 mio. kr. stammer fra den danske stat.