Analyse afslører stor forskel på domme i udvisningssager: Danmark overfortolker menneskerettighederne

Landsretterne dømmer langt mildere i udvisningssager, end Menneskerettighedsdomstolen tillader. Det viser en analyse fra Institut for Menneskerettigheder. Direktør for instituttet mener, at vi har sovet i timen, og han opfordrer politikerne til at se på området.

Københavns Byret mandag den 9. oktober 2017. LTFs selverklærede leder, Shuaib Khan, blev idømt tre måneders fængsel, en bøde på 12.000 kroner samt en betinget udvisning med en prøvetid på to år for trusler mod en betjent. (Foto: Scanpix 2017) Fold sammen
Læs mere

»Vi skal jo ikke beskytte menneskerettigheder, der ikke eksisterer.«

Sådan lyder det fra direktør for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen, efter en analyse fra instituttet tyder på, at der er markant forskel på, hvordan Danmarks domstole og Menneskerettighedsdomstolen ser på udvisningssager.

Debatten om udvisning af kriminelle uden dansk statsborgerskab har raset i flere omgange. Senest er den selverklærede leder af banden Loyal to Familia, pakistanske Shuaib Khan, for anden gang blevet idømt en betinget udvisning ved Københavns Byret for trusler mod en betjent. Tre gange tidligere er han forsøgt udvist. Shuaib Khan er født og opvokset i Danmark og har, siden han fyldte 18, brugt langt det meste af sin tid bag tremmer. Statsadvokaten i København har netop anket sagen.

Ser man på analysen fra Institut for Menneskerettigheder, kan der være god grund til at anke, for en gennemgang af ca. 400 domme i udvisningssager fra Landsretterne, Højesteret og Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg viser, at jo højere op man kommer i systemet, desto hårdere er retspraksis.

Ser man på kategorien med personer, der er født eller opvokset i et land, men endnu ikke har stiftet familie, altså fået en ægtefælle og måske børn, så er Menneskerettighedsdomstolen hård.

»I virkeligheden er det trip trap træsko. Landsretterne er sådan set ret milde i de her sager, Højesteret er hård ved mere end tre års fængsel, og Menneskerettighedsdomstolen er benhård ved mere end et års fængsel,« siger Jonas Christoffersen og uddyber, at inden for ovennævnte kategori har Menneskerettighedsdomstolen i alle tilfælde accepteret udvisning, hvis en person har lavet kriminalitet, der sanktioneres med en dom på mere end et års fængsel.

»Men Højesteret frifinder normalt, hvis der er givet mellem et og tre års fængsel i den her kategori. Først når der gives mere end tre års fængsel, så udviser de. Og Landsretterne har også frifundet personer for udvisning i en række sager med domme på mellem tre og syv år, selvom der ikke er nogen højesteretspraksis og slet ikke nogen praksis fra Menneskerettighedsdomstolen, der støtter, at man ikke skal udvise,« siger Jonas Christoffersen.

Tilknytning eller familieliv

Han pointerer, at der kan være detaljer i sagerne, som gør, at personerne ikke kan udvises.

»Men det er meget påfaldende, at man har nul sager i Strasbourg, hvor staterne bliver dømt, og så har du de sidste seks år i Danmark 20 sager, hvor man ikke udviser,« siger han.

Forskellen mellem domstolene i Danmark og Menneskeretsdomstolen i Strasbourg skal findes i fortolkningen af Artikel 8 i Menneskerettighedskonventionen, der handler om retten til respekt for privatliv og familieliv.

Det lader til, at domstolene herhjemme lægger mere vægt på en kriminels tilknytning til Danmark end Menneskerettighedsdomstolen, der i højere grad lægger vægt på, om vedkommende har stiftet familie i landet.

»Retten til familieliv er den grundlæggende rettighed, og der har man et mere klassisk familielivsbegreb hos Menneskerettighedsdomstolen, hvor man mener, at det beskyttelsesværdige er forældre og deres børn. Når du er over 18 år gammel, er du på egen hånd,« siger Jonas Christoffersen.

Han anerkender, at de danske domstole i dag mener, at de allerede går helt til stregen i udvisningssager. Det var også hans egen overbevisning, indtil analysen lå færdig:

»Der er mange, der i virkeligheden har lullet sig ind i en opfattelse af, at det er, som det er. Vi kunne alle have været vågne noget før,« siger han.

Rigsadvokatens oversigt er ikke dækkende

I de 400 domme, Institut for Menneskerettigheder har gennemgået, er ca. 100 fra Landsretterne, ca. 200 fra Højesteret og ca. 100 fra Menneskerettighedsdomstolen. Instituttet har taget udgangspunkt i Rigsadvokatens oversigter for at finde sagerne, men blev opmærksom på, at der manglede sager fra Menneskerettighedsdomstolen.

»Så Rigsadvokaten har ikke taget den praksis med, der eksisterer fra Strasbourg. Deres oversigt er ikke dækkende for Menneskerettighedsdomstolens praksis, og det er heller ikke ligefrem noget, der hjælper til, at det bliver klarere for danske anklagere og dommere, hvordan man kan udvise,« siger Jonas Christoffersen.

Institut for Menneskerettigheder besluttede at se nærmere på retspraksis, fordi debatten om udvisning af kriminelle eller mangel på samme har været skadelig for menneskerettighedernes omdømme. Jonas Christoffersen så et behov for at finde ud af, om det virkelig var Menneskerettighedsdomstolen, man skulle forsøge at påvirke i en retning, der stemte bedre overens med folks retsfølelse, eller om det var de danske domstole. I øjeblikket peger pilen på de danske domstole.

»Vi skal jo ikke beskytte menneskerettigheder, der ikke eksisterer,« som han siger.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har netop været ude at sige, at regeringen arbejder »nat og dag på at få strammet på alle de håndtag, hvor det er muligt«, og at det er Justitsministeriets vurdering, at der er plads til at stramme udvisningsreglerne.

Regeringen understreger, at der allerede er nedsat en arbejdsgruppe, der undersøger, hvordan man kan få udvist udlændinge, der er bandemedlemmer. Her ses der blandt andet nærmere på, hvordan danske domstole fortolker praksis fra Menneskerettighedsdomstolen.