Viggo er vild med Island

Vulkanasken har betydet tabte turistkroner i Island. Det skal bl.a. skuespilleren Viggo Mortensen i en ny reklamefilm lave om på.

Skuespilleren Viggo Mortensen er et våbnene i den islandske kamp om turister. Fold sammen
Læs mere
Foto: Gabriel Bouys
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Flytrafikken gik i stå over hele Europa, da da den islandske vulkan Eyjafjallajökull tidligere i år spillede med de underjordiske muskler. Nu flyves der igen - det er bare ikke fly proppet med turister og med kurs mod Island, der er på vingerne.

Vulkanudbruddet på Island har betydet et fald i indtægterne fra turister. En undersøgelse viser, at hver fjerde dansker, som skulle have været til Island, har aflyst sin rejse.

Og netop de danske turistkroner er vigtig for det økonomisk trængte land, da danskerne i 2009 stod for en tredjedel af alle turistovernatninger i landet. 

Se også: Islands kogende undergrund

Det har fået den islandske turistindustri til at opfinde nye kreative idéer for at lokke danskerne nordpå. En af dem hedder Viggo Mortensen. Den danske skuespiller optræder i øjeblikket i en reklamekampagne, der har fået navnet "Inspired by Iceland", hvor han i en video på hjemmesiden af samme navn fortæller om sin passion for den grønne ø i Nordatlanten. 

"Jo dårligere vejret er, jo mere spændende og smuk er Island," siger han blandt andet. 

"Det er sådan et sted, der straks fik mig til at føle mig hjemme, som om jeg havde været her før. Og så er jeg vild med alle sagaerne, historierne om vikingerne," siger Viggo Mortensen.  

Nomas køkkenchef er også vild med Island
Rene Redzepi, køkkenchef og medejer af den københavnske gourmetrestaurant Noma, som for nylig blev kåret til verdens bedste, er også et af de kreative skud i bøssen, der skal genoprette den islandske turisme.

I videoklippet med René Redzepi fortæller han om Island som et godt sted at fiske, og som en bonus får de, der ser videoen, kokkens forslag til hvordan man bedst tilbereder den nyfangede laks. 

Kampagnen er den største, Island nogensinde har sat i søen for at promovere landets turistattraktioner, og har kostet staten og de private virksomheder, som står bag den, 700 millioner islandske kroner.