Skibsbygger-øen

Den lille ø Kalvø ud for østkysten af Sønderjylland var i sin tid centrum for et stort dansk værftseventyr. I dag fortæller et museum den spændende historie, ligesom man både kan nyde øens natur og lystbådehavn.

Lystbådehavnen på Kalvø rummer i sommerhalvåret omkring 100 både. Foto: Jesper Møller
Læs mere
Fold sammen

Den store fugl letter baskende med vingerne, da vi runder et sving på stien og kommer tæt på den. Da lyden fortager sig, sænker der sig en velsignet ro. Bortset fra lidt fuglekvidren i det fjerne er her fuldstændig stille.

Vi befinder os på den halvanden km lange natursti, der fører hele vejen rundt på Kalvø. Den lille ø ligger i Genner Bugt ud for østkysten af Sønderjylland mellem Haderslev og Aabenraa.

Ud over den totale stilhed kan vi nyde den sjældent smukke natur, der omkranser øen. Langs stien har man på den anden side af vandet udsigt til bølgende, grønne landskaber, enkelte ældre huse samt sortbrogede køer, der græsser på engene.

Øen er også selv ganske køn med træer, græs og vildtvoksende bærbuske. Kort sagt er hele området dansk naturidyl, når det er bedst.

Rundt om et andet hjørne langs stien dukker en høj, slank træskulptur pludselig op. Den er lavet af lettisk kunstner og forestiller en fisker, der skuer ud over havet. Fiskeren med fuldskæg og pibe i munden smiler godmodigt, og man bliver i helt godt humør af at betragte ham.

Stor vanddybde

Kalvø er forbundet til fastlandet med en lille dæmning, og lige ved siden af finder man øens lystbådehavn. En del sejlere har deres båd liggende fast her, og i sommerhalvåret kommer der ligeledes en del udenbys sejlere forbi, som lægger til i en dag eller to.

Vanddybden på denne side af øen når helt ned til 20 meter, og netop denne vanddybde var årsagen til det maritime eventyr, som Kalvø oplevede i midten af 1800-tallet.

Her udså den entreprenante skibsreder Jørgen Bruhn fra Aabenraa sig øen til etablering af et skibsværft. For den nette sum af 6.360 rigsdalere købte han i 1847 hele Kalvø, hvorefter skibsværftet blev opført.

Sammenlignet med nutidens værfter var det ganske lille, men dengang endte det med at blive et af landets største. Samtidig blev der opført boliger til arbejderne på øen.

Verdensrekord

På værftet byggede man træsejlskibe, og det første blev søsat i 1851. Herefter fulgte en række af Skandinaviens dengang største sejlskibe, der blev benyttet som handelsskibe på de store verdenshave.

Mest berømt er »Cimber«, der stævnede ud fra værftet i 1856. Det 93 meter lange skib af clippertypen var dengang Nordeuropas største sejlskib, og det satte en bemærkelsesværdig verdensrekord, da det tilbagelagde strækningen mellem Liverpool og San Francisco på blot 103 dage. Verdensrekorden holder stadig den dag i dag som den hurtigste sejlads med et træsejlskib mellem de to byer.

I takt med at antallet af sejlskibe blev reduceret i handelsflåden, mistedet værftet på Kalvø sin betydning. Det sidste skib løb af stabelen i 1868, og værftet lukkede året efter.

Spændende museum

Nutidens ro og stilhed på Kalvø står i skærende kontrast til den hektiske aktivitet, som prægede øen i værftstiden.

I dag afslører en fordybning i jorden det sted, hvor skibene blev bygget. Derudover står langt de fleste af bygningerne der endnu – heriblandt smedjen, administrationsbygninger samt en række boliger.

I en af bygningerne finder man et lille, men ganske interessant museum med fokus på øens fortid. Her er der blandt andet en model af øen, som den så ud i sin storhedstid i midten af 1800-tallet, ligesom man kan betragte skelettet af et træskib med master og spanter.

Således kan man, trods Kalvøs beskedne størrelse, sagtens få en spændende dagsudflugt ud af kombinationen af en gåtur rundt om øen, et besøg på museet og en god frokost på Kalvø Badehotel.