Den Rejsende Pension er en pension, der rejser.

Siden begyndelsen af 2007 har pensionen haft til huse på Mallorca, i Skotland, i Østrig, i Andalusien i Spanien og i Bordeaux i Sydfrankrig. Konceptet er, at parret Kim Paulsen og Charlotte von Haffner finder et stort hus et sted i Europa, lejer det et par måneder og driver det som pension. Tidspunktet er altid i efterårs- og vintermånederne. Dels fordi det er gråt i Danmark på den årstid, dels fordi de huse, Kim og Charlotte vil have, ikke er til at betale om sommeren.

Stederne finder Kim Paulsen og Charlotte von Haffner gennem netværk og på research-rejser for at sikre sig, at såvel huset som området og den omkringliggende natur er noget særligt og indbyder til både afslapning og aktiviteter.

I Skotland er det f.eks. oplagt at tage golfkøllerne med og spille på en af de smukke baner i området eller trække i vandrestøvlerne og opleve lidt af den storslåede natur om efteråret, hvor skovbunden er dækket af kantareller. Og på Mallorca i det tidlige forår står mandeltræerne i blomst og svøber hele øen ind i lyserøde og hvide blomster.

»Der skal være skønt ud over alle grænser. Og så skal det være et æstetisk hus. Du skal komme ind og sige »ej, hvor er her lækkert.« Jeg går ikke på kompromis,« siger Charlotte von Haffner, der oprindeligt fandt på konceptet, da hun var ved at afslutte en coach-uddannelse.

Hun havde for nyligt afviklet en lang karriere som partner i en translatørvirksomhed, men var ikke klar til at gå på pension. Også Kim Paulsen havde officielt lukket sit design-bureau, men de løste begge opgaver på freelance-basis, og det var da heller ikke med udsigten til lange dage på golfbanen, de havde taget skridtet ud i det frie liv. De ville noget andet.

Samme efterår var de med et vennepar på Mallorca, hvor de boede på et charmerende pensionat, hvor manden lavede spejlæg hver morgen, og værtsparret hyggede om gæsterne. ­Kim Paulsen og Charlotte von Haffner begyndte der at tale om, hvorvidt man måske kunne leje pensionen i lavsæsonen.

Drømmen, der blev en realitet

»Vi bestilte en enkeltbillet til Mallorca med den tanke, at selvfølgelig kunne vi det,« siger Kim Paulsen.

Det kunne de bare ikke, og så sad de der på Mallorca uden for sæsonen, lidt slukørede og uden »et sted«. De ringede så til en lokal ejendomsmægler og bad hende vise dem nogle store huse, der kunne bruges som pension.

»Vi kørte rundt og så en masse frygtelige huse og blev mere og mere opgivende.

»Til sidst siger mægleren så, at hun har et hus, men at det er alt for dyrt,« fortæller Charlotte von Haffner.

»Det viste sig at være det perfekte hus.«

Husets ejer var positivt stemt over for tilbuddet om at leje huset de næste to en halv måned, og satte også prisen ned.

»Inden vi gik, havde hun inviteret Charlotte med til Madrid for at købe Kelim-tæpper til huset,« siger Kim Paulsen.

»Det gør altså noget ved en, at man holder op med at gå på arbejde. Man er med på den værste. Man siger ja til alt, fordi man håber på, der kommer en åbenbaring en dag. Hun var vores åbenbaring,« siger Charlotte von Haffner om ejeren af huset.

Efter aftalen var på plads, sendte parret en mail til deres netværk om, at de havde lejet et hus på Mallorca, og om der var nogen, der ville komme ned og bo i den nye pension?

»Folk væltede ind. Vi sagde farvel til et hold, og så gik der fem timer, før det næste dukkede op. Det var helt overvældende,« siger Charlotte von Haffner.

»Men det var så sjovt. Lidt ligesom at planlægge en fest. Det var bare det, vi ville,« siger Kim Paulsen.

For Charlotte handler det også om at have en opgave. »Opgaven er at skabe nogle rare rammer for dem, der kommer. Fordi folk bliver glade. Og føler sig hjemme,« siger hun.

Oplevelser og livsglæde

Den rejsende Pension henvender sig til folk, der hellere vil have et eventyr end et hotel. Man ved ikke altid, hvordan opholdet bliver, eller hvilke andre mennesker, man kommer til at være sammen med.

»For dem, der har lyst, er der middag, og der er altid bordplan. Man kommer hinanden ved – uden at der går højskole i den. Hvis man vil. Hvis ikke man vil, lader man være. Men muligheden for nye bekendtskaber og gode samtaler er der,« siger Kim Paulsen.

Parret ved desuden en masse om de steder, pensionen ligger. De har f.eks. været på Mallorca syv gange à to-tre måneder, og har kørt knap 10.000 kilometer på øen for at finde ud af alt, der er at vide. De føler sig derfor godt klædt på til at guide folk til gode oplevelser.

Det har flere gange været de samme huse, pensionen har lejet sig ind i, simpelthen fordi det har fungeret, men man skal også tage sit navn seriøst, mener Charlotte von Haffner.

»Det hedder jo Den rejsende Pension, og så skal man flytte sig,« siger hun og fortæller, at parret lige nu er ved at undersøge mulighederne for andre modeller. Det kunne være en weekendtur til Bilbao for at opleve Guggenheim-museet, og hvor Den rejsende Pension sørger for at finde et hyggeligt hotel til en god pris, booke bord på den lokalerestaurant og i øvrigt lave et program for, hvad man skal se og opleve.

Uanset modellen er det Kim Paulsen og Charlotte von Haffner egentlig ret enkelt. Den rejsende Pension handler om livsværdi. For parret og for gæsterne.