Overnat i Laplands trætoppe

I et nåletræ langt oppe i Laplands vilde natur ligger Skandinaviens vel nok mest omtalte hotel, som binder arkitekttegnede perler og uspolerede naturoplevelser sammen.

The Mirrorcubes spejlvægge reflekterer skoven omkring sig, så den bliver fuldstændig camoufleret blandt de høje fyrretræer. Hytten har en skjult tagterrasse, hvorfra man kan sidde og nyde naturen, nordlydshimlen eller dyrelivet omkring. Indvendig er der 16 kvadratmeter og sengeplads til to personer Den hemmelige hytte er tegnet af Bolle Tham og Martin Videgård Fold sammen
Læs mere
Foto: Peter Lundstrom, WDO, www.treehotel.se

Det føles som at åbne døren til en anden dimension. Vi står for enden af en hængebro foran fire kvadratmeter spejlvæg. Vi kan kun se billedet af vores håbefulde ansigter omgivet af uendelige linjer af nåletræer. 

Læs også: Guide til 10 bizarre hoteller

Vi er på vej ind i The Mirrorcube. Fire kubikmeter minimalistisk arkitekttegnet lir bygget rundt om stammen på et grantræ.

Luftfriskere med stråler af citrus eller ocean-blue er overflødige. Duften af harpiks fortæller os, hvor vi er.

 

Helt tæt på naturen

Sendt tilbage til barndommen tilsat et voksenlivs higen efter omgivelser, der gør sig godt, når de skal transformeres til pixels og videregives som månedens blær på Facebook. Treehotel giver os læ i trætoppen, så vi kan se ud over Laplands skove og Lulefloden. Vi kan se alt. Ingen kan se os gennem vores reflekterende ydre.

Det er lige her, at markedsværdien på en medbragt øl, bog eller kærlighed går i ukontrollabel inflation. Her kan forpligtelser ikke nå os.

Vi forstår, hvorfor ægteparret Kent og Britta Lindvall fik besøg af den svenske kronprinsesse Victoria ved åbningen i 2010 og vinder iværksætterpriser, så en hel væg i deres nærliggende pensionat nu er dækket af dem – det handler om natur. Den uspolerede natur, vi sidder hævet over i de to stole, der står på Mirrorcubes skjulte tagterrasse. Vi er kravlet derop ad den lille træstige, der er på væggen ved siden af stammen midt i lokalet.  

Vi er her på en forårsdag. Det betyder frostgrader og sol over sneklædte skovbunde.  

Elge, ulve og bjørne bevæger sig frit i et skattekammer af vildmarksliv. Tørret rensdyrkød og øde sneflader til hemmelige tests af bilproducenternes nye satsninger er blandt de få andre menneskeskabte attraktioner.

På den lange vej op til hotellet ad den sneklædte Inlandsvägen blev vores ellers solide firehjulstrækker afmaskeret og afsløret som ren storby-bil.

Vi var de eneste, der rullede ind til en kaffepause i den søndagsøde Älvsbyn uden projektører på taget og en snescooter på ladet af en trailer.

Det var lige dér i dette bedste skandinaviske bud på en nulevende western-film, at man havde krydset det landskab, der portrætteres så effektfuldt i den svenske filmskats bedre bud på »Engang Strømer«. I Jägarna ser man det nordlige liv i samernes Sverige, hvor et til tider regelklinisk og feministisk skarpskåret Sverige bliver afløst af krybskytter og lokale politimænd med jagtriflen på den forkerte side af loven.

 

3D-stjerner på en mintgrøn himmel

Man behøver ikke selv at flå en træskæftet dolk ulovligt gennem maveskindet på et drægtigt rensdyr for at forstå, at det også er omgivelserne, der gør Treehotel til en særlig oplevelse. En oplevelse, der sætter sig på andet end en i forvejen forpint kassekredit.

Da vi om aftenen afbryder en hjemlig omgang svensk »hushållskost« i varmt selskab med Kent og Britta Lindvall på pensionatet, er det ikke kun vores lommelygte, der viser vejen op til vores domicil i træet.

Stjernerne er vokset fra de sædvanlige tissemyre-prikker til at være reptiler i 3D. Og nogen har spraymalet natten i mintgrønt. Vi ser det klareste nordlys, vi nogensinde har oplevet. Det er svært at falde i søvn, når man ligger i sin hule og spejder ud på naturfænomenet fra de vinduer, der omkranser sengen og det lyse trægulv.

Næste morgen vågner vi til de samme smukke rammer, nu oplyst af en brandrød morgensol.

Og bemærker først senere, at en japansk fotograf er nået til vores udgave af de fem unikke hytter, der udgør vores nabolag af et hotel. Han skal fotografere til seks siders reportage i et af Asiens mest anerkendte arkitektur-magasiner.  

Han bidrager til den form for omtale, der er blevet hverdag for Kent og Britta Lindvall og Harads knap 600 indbyggere, siden hotellet stod færdigt i 2010.

Kent Lindvall fik idéen en kold dag på en fisketur til Sibirien med en flok arkitekter.  

I dag er han medejer af et patenteret hotelkoncept, der stiler mod udvidelser i Brasilien og Thailand. Og i private baghaver. Hvis man har penge nok.

Femstjernet luksus er det dog ikke. Værelserne er luksuriøse, den solide, flødelegerede rensdyrskarv med lingonsyltetøj, der serveres på Brittas fredede pensionat i et tidligere alderdomshjem, er også. Men i det bæredygtiges gode navn lever man fint med, at døren til toilettet skal have et skub med skulderen for at lukke helt. Og tørklosettet er den slags med en pose i kummen. Det er trods alt en naturoplevelse, vi kom efter.

 

Spa og samiske oplevelser 

Vi beder Kent Lindvall om at lægge brandslangen i den store træbalje uden for saunaen og tænde for ovnen i bassinet. Så er der gjort klart til, at vi den aften kan sidde udendørs med huer på i 40 graders varmt vand og smelte dagens naturoplevelser under åben himmel. 

Dagens oplevelser, som var sæsonens flotteste tur på langrendski i udkanten af det nærliggende skiområde. Vi havde ikke lyst til at slå hul på isen og tage ud for at fiske med Kent den dag. Men muligheden for det og muligheden for at opsøge de øde skovflader i hundeslæde med en hjemmevant samisk guide gør, at vi ville ønske, vi havde mulighed for at blive i træhytten lidt længere.

Vi savner roen og den hemmelige udsigtspost, da vi dagen efter igen bringer storby-bilen sydpå.  

Læs også: Sov på is om sommeren