Georgien er verdens smukkeste land

Det mener indbyggerne i Georgien i hvert fald selv, at deres land er. Tag med til diktatoren Stalins hjemland, der har så mange smukke sider.

Overalt i Georgien ligger flotte kirker spredt ud i det smukke landskab. Fold sammen
Læs mere
Foto: Iris

Der er ingen tvivl om, at bjergklædte Georgien er et vanvittigt smukt land. De sneklædte toppe, floder, der skærer gennem dale, hvor oldgamle kirker og borge er spredt ud øverst på bakkerne. Kun ørnene, der svæver i den klare, blå bjergluft, har bedre udsigt end de, der besøger disse historiske monumenter.

Læs også: Vandring i Kaukasus-bjergene

Det bliver ikke mere dramatisk og spektakulært. Som taget ud af en film, men det er den utrolige virkelighed.
Det lille land i det sydlige Kaukasus er samtidig befolket af utroligt varme mennesker, som elsker at have gæster og fester, hvor de stolt forklarer, hvorfor netop deres land er verdens smukkeste.

Myten, som georgerne elsker, siger nemlig at Gud holdt en frokostpause under sit arbejde med at skabe verden. Under måltidet spildte han lidt mad, som ramte jorden. Der ligger Georgien i dag!

Måske skyldes det taknemmelighed overfor Gud, at Georgien i dag er et meget kristent land. Der er kirker overalt. Og georgerne slår konstant korsets tegn foran sig, fordi det forventes af en troende, hver gang han ser et af Guds templer.

Oldgammel karavanerute
Selvom kirkerne også stjæler billedet i hovedstaden Tbilisi med deres dramatiske placeringer højt oppe over byen, så ligger charmen helt nede på gadeplan ved floden Mtkvari.
Tbilisi ligger ved den oldgamle karavane-rute mellem Europa og Asien, og den gamle bydel tæt ved floden har et særligt strejf af orientalsk kultur.

Her er et mylder af huse, nogle mere faldefærdige end andre, med fantastiske gamle balkoner og labyrinter af baggårde, hvor der hænger vasketøj og grønne planter mellem facaderne.
I den sydlige ende af bydelen ligger Tbilisis berømte svovlbade, Abanotubani, som er en række underjordiske badehuse, der alle tilbyder ildelugtende varmt varm fra kilder under byen. Her bliver man for få kroner skrubbet, renset og masseret i bedste tyrkiske badestil, så man bagefter føler sig som genfødt.

Latte- og loungekultur
Efter badet kan man smutte over på gågaderne omkring Sharden og Erekle II, som er en helt anden verden.
Her hersker latte- og lounge-kulturen som var man i Berlin eller en anden smart europæisk storby, bortset fra at mange af cafeerne i Tbilisi er mere end halvtomme på hverdage.

Vil man have mere liv, så er Tbilisis weekend-loppemarked ved Marts Parken helt klart at foretrække. Her kan man få samovarer, sølvtøj, bildele og meget andet fuldstændigt ubrugeligt, men det er en fest at gå rundt og følge livet her.
Og hvis man er til støvede minder fra det sovjetiske paradis, så er markedet et mekka.

Prægtige landskaber
Men det moderne pulserende Tbilisi kan ikke konkurrere med de prægtige landskaber, som begynder nærmest før man forlader hovedstaden.
Kun få kilometer fra Tbilisi ligger Georgiens åndelige vugge og gamle hovedstad Mtskheta – klart et besøg værd. Men det er først, når man kører op til den gamle hellige Jvari-kirke, som ligger dramastisk placeret på klippekanten højt, højt over floden og byen, at man forstår hvor smukt et land Georgien er.

Og Jvari-kirken er kun et af mange ufatteligt fascinerende syn i det dramatiske terræn, som tager pusten fra den besøgende overalt i Georgien.
Måske er georgiernes ynglings-myte slet ikke en myte.
Måske skabte Gud virkelig dette land i sin frokostpause?

Stalin er byens helt
Kunne man forestille sig Adolf Hitler hyldet som en helt i sin barndomsby Linz i Østrig i dag? Nej, det ville udløse et ramaskrig.

Kan man så forestille sig Hitlers diktatorrival Joseph Stalin hyldet som æresborger i sin fødeby, Gori i Georgien, i 2012? Ja, det kan man sagtens, for det er lige præcis sådan, man ser på det berømte bysbarn, der har fået opkaldt byens hovedgade efter sig.

Men et simpelt gadenavn er slet ikke nok for myndighederne i Gori, der ligger en times kørsel vest for Tbilisi. Derfor har Iosif Jughashvili, som Stalin oprindeligt hed, fået et helt museum på byens centrale boulevard. Og det museum er helt sikkert den mest bizarre oplevelse, man overhovedet kan få i Georgien.

For selvom Stalin i sine 30 år som hersker over Sovjetunionen, var skyld i mange millioner af sine egne borgeres død, så husker man i Gori kun diktatoren fra Georgien for det gode. F.eks. at han førte sit land fra fattigt bondesamfund til frygtindgydende supermagt samt knuste nazisterne i Den Anden Verdenskrig. Men ikke et ord om hans brutale og blodige arv.

At besøge museet er som at rejse mange år tilbage i Sovjettiden. En engelsktalende guide tænder lyset i de mørke støvede rum, hvor buster og malerier af den store Stalin smiler til den besøgende. I de første lokaler bliver Stalins barndom og liv som ung revolutionær beskrevet, inden man kommer til epoken fra 1924-1953, hvor Stalin styrede Sovjetunionen med jernnæve.

I glasmontrer ligger Stalins samlede værker, oversat til kinesisk, sammen med diverse personlige effekter. I det sidste rum støder man på de mest bizarre effekter, bl.a. de gaver, Stalin modtog som statsoverhoved. F.eks. den enorme kobberlampe med indbygget askebæger og udsmykket med kampvogn, som arbejderne på traktorfabrik nummer 100 forærede sovjetlederen i 1945.

Udenfor museet står det lille hus, som den fattige bondesøn Stalin voksede op i. Rundt om huset er opført en slags beskyttelses-bygning, der minder om et tempel. Man kan også se Stalins personlige og skudsikre togvogn.

Noget tyder dog på, at nye tider er på vej i Gori. For få år siden fjernede bystyret den groteske Stalinstatue, som stod ved byens rådhus, og museet har fornyligt udvidet med et lille ekstra rum, der gør opmærksom på at en del sovjetborgere faktisk blev dræbt under Stalins styretid.

I museets forhal kan man dog stadig købe en souvenir. Glas og krus med Stalins portræt, bronzefarvede buster af den store diktator eller nøgleringe med hans storsmilende ansigt. Det bliver næsten ikke mere absurd. Bortset fra museets adresse, som er Stalin Avenue 32.

Læs også: Kirker og krigsminder i Kaliningrad