Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Undersøgelsen skulle afdække, hvordan passagererne har det, og hvad de oplever om bord under flyrejsen - og afslørede flykabinen som det fuldendte score-sted.
Læs også: Holdt fanget i flykabine i seks timer
I hvert fald oplyser en af hver ti mandlige deltagere i den australske undersøgelse, at de har haft et forhold til eller en romance med en, de har siddet ved siden af i et fly.
Kvinderne i samme undersøgelse har imidlertid ikke helt samme opfattelse af, hvad der foregår mellem himmel og jord.
Det er kun fem pct., der svarer, at de havde haft en "flyvende affære".
Der var 1.000 deltagere i online-rejseportalen Expedia.com.au's undersøgelse. Den viste desuden, at hvor man placeres i flyet er afgørende for, hvor meget man nyder flyrejsen.
Forrest i flyet er bedst
Flest, 37 pct., foretrækker at sidde forrest i flyet. 30 pct. vil helst sidde ved en nødudgang. 19 pct. ønsker at sidde på rækkerne over vingen, mens kun 15 pct. vil sidde bag i flyet.
At 73 pct. har svært ved at sove i et fly, kan nok ikke overraske, men at 20 pct. direkte svarer, at de føler sig mere tryg med en mandlig pilot i cockpitet end med en kvindlig, kan måske overraske.
Smalle sæder og for lidt benplads irriterer flest, 65 pct., under flyrejsen. Mens skrigende babyer kan få 24 pct. til at føle flyrejsen meget, meget lang. Kun 6 pct. bekymrer sig om flyenes tilbud om film og musik, og 5 pct. om forplejningen.