Passagerer havde sex i flykaptajnens køje

Par på første klasse fik stillet kabinepersonalets hvileområde til rådighed til lidt "privatliv".

Foto: Colourbox.com

I det Hong Kong baserede flyselskab, Cathay Pacific, er man i færd med at undersøge forholdene omkring et ungt pars rejse fra Toronto i Canada.

Se også: Arresteret for tempel-sex i Thailand

Parret, som rejste på første klasse, skulle angivelig have fået stillet personalets hvileområde til rådighed, så de kunne få "lidt privatliv", efter et af besætningsmedlemmmerne havde set, at de var "lidt for intime" i deres sæder inde i kabinen, rapporterer det tyske nyhedsbureau, DPA.

Det er parret selv, der har bragt sagen frem ved at offentliggøre billeder fra "eventyret" på en blog. Her ligger den mandlige halvdel, en amerikansk doktor i øvrigt, i køjen som bevis på medlemsskabet af den såkalde "mile-high-club".

"På disse lange, lange flyture er der ikke rigtig noget at foretage sig, når man har spist. Så min veninde og jeg puttede og kikkede TV", fortæller han i bloggen.

"I den herlige store seng førte de ene til det andet, og pludselig var min ven Alvin ved siden af os og sagde, at vi kunne få lidt privatliv i besætningens hvilerum ovenpå, da det var tomt."

Tror ikke på historien
I Cathay Pacific undersøger man nu, om den pågældende medarbejder, som den amerikanske doktor skulle kendte i forvejen, har overtrådt sikkerhedsregler ved at give parret adgang til hvilerummet.

Men måske er hele historien en and. I hvert fald tror en af selskabets piloter, som foretrækker at være anonym, ikke på den.

"På en flyvning fra Toronto vil der stort set hele tiden være nogen fra cockpittet, der hviler. Der er fire piloter om bord, og to af dem vil være i hvilerummen, bortset fra når de skifter, hvilket bare tager et kvarter," forklarer han.

Se også: Bryllupssuite i cockpittet