Fem sicilianske godbidder

Man spiser godt på Sicilien. Den lækre mad og drikke forenes med øens stærke kulturelle historie.

Granité af skovjordbær, clementiner og friske mandler. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kim Flyvbjerg.

Konditorkunst i Cefalù
Byen Cefalù, beliggende midt på øens nordkyst, er et must på enhver Siciliens-tur, men som de fleste andre smukke historiske byer i Sydeuropa, kan besøget hurtigt blive temmelig ulideligt på grund af for mange turister og for høj varme.

Læs også: Italiensk mad er bedst

Et godt råd er derfor at undgå at spise på gågaden og i de små gader nede ved havnen i højsæsonen – der findes gode restauranter her, men hvis ikke man kender sin vej omkring, er der stor sandsynlighed for at ende i en turistfælde.

Så hvorfor ikke bare gøre holdt på det lille konditori, Dolce Delizia, før selve bykernen? Her bliver selv den mest skeptiske kagehader omvendt, når bitterheden fra en espresso med perfekt crema blander sig med vidundelige friske cremer og endnu friskere bær, for eksempel skovjordbær.

Gå op til disken, peg på to-tre af de lækreste små anretninger i glasmontren og drøm dig tilbage til dit livs bedste børnefødselsdag. Man skal virkelig anstrenge sig for at spise kager og drikke kaffe for mere end 60-75 kroner per mand – altså cirka det samme som en automat-cappuccino på pulvermælk og en vindtør croissant koster i Danmark.

På bar med Al Pacino
Du er med garanti ikke den første mand, der får denne idé. Faktisk gør flere det hver dag i sæsonen, men det er sjovt alligevel: At sætte sig på præcis den plads, hvor Al Pacino sidder i »Godfather« i den by, hvor han bliver gift.

Savoca er en himmelråbende charmerende bjergby med smuk udsigt over havet og det bjergrige landskab, og med sine normanniske borgruiner og cappuccinerkloster er den et besøg værd i sig selv. Men besøget bliver nu sjovere, når man tænker på, at en vigtig scene i en af filmhistoriens største perler er indspillet netop her. På den smalle vej op til byens højeste punkt findes små tavler, der skildrer
»Godfather«-indspilningerne i byen, og på den udødeliggjorte lille café fås en berømt citrongranité, som en tudsegammel bedstemor har opskriften på. Hun besøger stadig stedet daglig og er en del af turguidernes fortælling om byen. Bed om en skefuld citrongranité i bunden af et glas hvidvin, tag dine ondeste solbriller på, posér som mafiaboss og få familien til at tage et billede af dig.

Frisk fisk på Sydspidsen
Mange mener, den sydøstlige del af Sicilien er øens kulturelle højborg, og storbyen Siracusa er en vægtig grund hertil. I sin storhedstid var byen et af knudepunkterne i det græske storrige og senere Romerriget, og fortidens storhed mærkes stadig, når man passerer den gamle bro til øen Isola di Ortigia, hvor den gamle bydel ligger.

Det er også her, det daglige madmarked findes, bugnende af frisk frugt og grøntsager, nødder og oliven i alle afskygninger og – ikke mindst – et formidabelt udvalg af fisk. Besøg markedet om morgenen eller formiddagen, spis frokost, se nogle af byens mange seværdigheder – for eksempel Domkirken, som går for at være en af Italiens smukkeste – og vend så tilbage til gaderne, hvor markedet har været. Det er en ganske særlig stemning at se det hektiske marked forvandlet til renspulede gader med dynger af gammelt frugt- og fiskeaffald til stor glæde for byens katte og fede, pjuskede duer.

Granité alla Barocca
I det sydøstlige hjørne af Sicilien finder man de bedste eksempler på barok byggestil, og i den lille harmoniske by, Noto, ses den pompøse og pyntesyge byggestil i koncentreret form – byen er på UNESCO’s Verdensarvsliste. De barokke bygningsværker står særlig stilrent her, fordi et jordskælv i 1693 så at sige »gjorde rent bord« på byggepladsen, så arkitekten Giovanni Battista Landolina kunne udfolde sin vision uden forstyrrende elementer.

Samtlige højdepunkter, herunder domkirken og teatret, kan opleves på en halv times slentretur ned gennem hovedgaden Corso V. Emanuele 3 og dens sidegader, hvor det naturlige stop gøres på den lille Caffè Sicilia, der går helt tilbage til 1882. Sæt dig i skyggen udenfor i de lette aluminiumsmøbler og se livet gå forbi, mens du nyder en cappuccino med tre slags granité til – alle lavet på hvinende friske råvarer, for eksempel skovjordbær, clementiner og friske mandler som på billedet her. Så føles champagnebrus og københavnerstænger pludseligt helt overflødige.

Gør det selv
Det gibber i enhver amatørkok, når man færdes på Sicilien og ser, hvordan selv supermarkederne sælger friskfanget tun og sværdfisk og i øvrigt bugner af andre delikatesser som for eksempel lufttørret skinke, flere typer frisk mozzarella, en vifte af spændende salamier, vagtler og et kæmpe udvalg af lokale grøntsager, ikke mindst solmodne tomater. Så hvis man har muligheden, bør man ikke snyde sig selv for at lave mad selv.

Vi prøvede blandt andet en frisk risotto på arborioris, skalotteløg, friske finthakkede tomater og saft fra den sæk friskplukkede appelsiner, vi fik af nogle bønder, der høstede diverse citrusfrugter på en lille mark – samt (billedet) en ret med grønne linser overhældt med en god lokal olivenolie, friskrevet parmesanost og frisk anis, som vi plukkede langs med vejen i Nebrodi-naturreservatet. Det kan også bare være fest på trækulsgrillen hjemme på terrassen med en meter pølse eller halvanden af den type, tyve smider over hegnet for at friste vagthunden – geniale stegepølser fås i så mange supermarkeder, at man kun kan ryste på hovedet af de »døde fingre«, vi tilbydes her til lands.