Sol, sommer og Sorrento

Der er en duft af romantik i historiske rammer i den italienske kystby. En stemning, som tiltrækker par i alle aldre.

Vesuvs karakteristiske kegleform rejser sig i det fjerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Judith Betak.
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ganske vist trak vores frokost lidt ud. For maden og den uforlignelige Beneventano-hvidvin fra »Mastroberratino«, der har sine vinranker med falanghina-druer op ad Vesuvs stejle sider, fortjente god tid.
Men i de timer, vi sad der i den klare solfyldte eftersommer på Bar Fauno i byens hjerte, klappede vi sammen med restaurantens øvrige gæster tillykke til ikke mindre end fire nygifte par. To brudepar havde valgt »den store pakke« og kom kørende forbi i hestevogn, de andre kom til fods sammen med en fotograf, der dirigerede rundt med dem for at få den lykkelige dag foreviget med alle mulige pittoreske baggrunde – og dem er Sorrento aldeles leveringsdygtig i.

F.eks. er det 600-700 år gamle San Francesco kloster med sine søjler og buegange den mest romantiske ramme om selve vielsen, og de foretages næsten på samlebånd med valg af forskelligt »tilbehør«. Det kan f.eks. være musikledsagelse til ceremonien, blomsterblade drysset over de nygifte og den efterfølgende tur gennem byen i hestevogn.
Bryllupper er blevet en indbringende del af turismen i byen og også et tiltrængt pust af vitalitet og fremtid i den historiske sølvbryllupsstemning, der ellers hersker i smukke Sorrento.

Byen har ligget der siden antikken, og allerede dengang blev turismen introduceret. Da var det de rige romere, der byggede villaer her i den frodige natur og nød udsigten over bugten med den imponerende vulkan Vesuv i baggrunden. Allerede dengang var området berømt for sin gode vin, som blev nydt med friskfanget fisk fra bugten.

Citrustræerne, appelsiner og især citroner, som i dag dyrkes i stor stil, kom til langt senere. De om noget er »sællerten« i Sorrento og de øvrige byer langs kysten. Især citronerne omsættes til alverdens produkter. Limoncello, den berømte lokale citronlikør, som købes i alle souvenirforretningerne i byens smalle gader, sammen med citronmarmelade, citronsæbe, citroncreme, citron pasta, citronslik, og hvad man nu kan finde på at putte den gule frugt i.

Turismen blev genopdaget i 1800-tallet. Da var byen en del af den såkaldte »grand tour« – den rejse som kunstnerne og den europæiske overklasse foretog gennem Italien. Navne som Byron, Keats, Scott, Dickens, Goethe, Wagner, Ibsen, Tolstoy og Nitzsche er på listen over tidens kendisser, som sammen med vores egen H.C. Andersen og Thorvaldsen ikke at forglemme, kom for at søge sol og inspiration i Sorrento.

Og det italienske aristokrati byggede igen store sommervillaer sammen med deres europæiske ligestillede. Palæer og minipaladser, som senere blev ombygget til hoteller, da den tredje store turistbølge ramte byen i 1950erne – charterturismen.
I dag er det stadig charterturisterne sammen med alle »de rejsende på egen hånd« og langt de fleste i kategorien »gråt guld«, der besøger de fire byer på Sorrento-terrassen. Byerne ligger vel et halvt hundrede meter over havet på rad og række: Meta, nærmest Napoli, og derefter Piano, St. Angelo og Sorrento.

Snoede stier og trapper fører fra terrasse-plateauet ned til havet. Strandene er ikke noget at komme efter. Men der er flere steder bygget badeanlæg ud i vandet. Her kan man købe sig adgang
(seks euro), leje en solstol (fire euro) og tilbringe hele dagen, da der som oftest også er restaurant med i »strand-komplekset«.
I Sorrento hedder det største badeområde Spiaggia San Fran-cesco, og der er også en »bademole« i Marina Grande. Sidstnævnte er en lille bydel som taget ud af en italiensk turistbrochure, og den har stadig en fin stemning, bl.a. fordi Marina Grande er hverdagslevende med privatbeboelse i de fleste huse og lejligheder.

Ellers er Sorrento overskuelig. Piazza Tasso er stedet, hvor man mødes, og det som oftest på Bar Fauno. Byens hovedgade, Corso Italia, der har mode- og designforretninger, f.eks. Alessi, skærer pladsen og er gjort ensrettet i et fortvivlet forsøg på at dæmme op for trafikken. Italienerne er et kørende folk, hver familie har mindst to biler, og gerne tre, hvis der er store børn.
Mellem Corso Italia og »kanten« ned til Napolibugten ligger den gamle bydel, med kønne bygninger, smalle gader, turistforretninger, restauranter og barer. Det er let at finde rundt, men det myldrer med turister. Alligevel føles det ikke hektisk. I de smalle gader er den kørende trafik begrænset, og det historiske pust lægger sig dæmpende over byen.
Her er der tid til at slentre rundt, flette fingre og være romantisk i smukke Sorrento.

Næste: Se 5 ting du kan opleve