Check-in: Se hvaler fra hotelværelset

The Table Bay Hotel er med på den eksklusive liste over »The leading hotels of the world«, og blandt luksushotellets mange aktiver er muligheden for direkte udsyn til diverse havdyr.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Første indtryk
To portierer ulasteligt klædt i sorte jakkesæt og bowlerhatte åbner smilende døren, da vores taxa ruller op foran hotellet. Herfra går turen ind i den store lobby, der for en stor dels vedkommende er beklædt med marmor på gulvene. Så er stilen ligesom slået an.

Værelserne
Table Bay Hotel råder over 329 værelser og suiter, der alle er luksuriøst indrettede med tunge imposante møbler. Alle værelser har en flot udsigt til enten havnen eller bugten. Hotellet har desuden to præsident-suiter, der i høj grad lever op til deres navne, idet både Sydafrikas tidligere præsident Nelson Mandela og den amerikanske præsidentfrue Michelle Obama har overnattet der.

Mad og drikke
The Atlantic Grill har vundet flere kulinariske priser og serverer fremragende mad. Derudover må man ikke snyde sig selv for hotellets berømte High Tea. Ledsaget af live klaver- eller harpemusik kan man gå ombord i et enormt udvalg af mundvandsfremkaldende kager, scones og sandwiches, ligesom der selvfølgelig er mange slags te at vælge mellem.

Særligt
Table Bay Hotel har en unik beliggenhed med det store havneområde på den ene side og bugten på den anden. Det giver fremragende udsigter fra hotellet – ikke mindst ind over havnen og det legendariske Table Mountain. Det helt store hit er dog muligheden for at se kæmpestore hvaler direkte fra hotelværelserne. I perioden fra maj til november søger hvalerne ind i bugten, og en sjælden gang kommer de helt ind i havnen. Her og i bugten kan man desuden se sæler og søløver året rundt.

Plus
Hotellet er en del af byens mest populære lokalitet – det store og dejlige Waterfront-område – der bugner af butikker, kulturseværdigheder, restauranter m.m. Fra hotellets ene fløj er der direkte adgang til områdets store shoppingcenter med hundredvis af forretninger.

Minus
Når vinden står direkte ind ude fra Atlanterhavet, kan der være køligt på altanerne på de værelser, der vender ud mod bugten.

Pris
Table Bay Hotel har ingen listepriser, da priserne udelukkende reguleres efter sæson og efterspørgsel. Prisen for et dobbeltværelse starter dog cirka omkring 1.800 kr.

Opholdet var betalt af Sun International.

Check-in: Drømmelande for enhver smag