3 oplevelser i Hanoi

Den 1000 år gamle vietnamesiske metropol er en af Asiens mest atmosfærefyldte hovedstæder. Her er tre vidt forskellige forslag til, hvordan man bedst oplever byen.

Frugt og grøntmarkedet i Hanoi. En eksplosion af farver og eksotiske smagsprøver. Samtidig stedet, hvor de vietnamesiske kvinder mødes, sladre og udveksler historier fra en hård hverdag. Fold sammen
Læs mere

»1000 år,« står der med gule blomster ude i Hoam Kiem Lake midt i Hanoi og minder om det forestående jubilæum, som Vietnams hovedstad snart kan fejre.

Næste: Noget at tygge i

Og der er god grund til at rejse hertil for ved selvsyn opleve en af Østens mest atmosfærefyldte, livlige og spændende storbyer. 
Byen med sine hen ved syv millioner indbyggere er svær at glemme, hvis først man én gang har været her. For det er et møde med en by med mange ansigter – de fleste meget fremmedartede fra det, vi kender.

Her møder fransk kolonistil asiatisk arkitektur. Røde faner vejrer over tunge kommunistiske statsbygninger, mens dollars og vietnamesiske dong skifter hænder hurtigere end man kan nå at sige »sintjau« (hello) til de handlende i det gamle kvarter. 
Vi besøgte byen og bringer her tre forskellige forslag til, hvad du skal se, og hvordan du kan opleve en af Asiens smukkeste og mest interessante hovedstæder:

01 Hanoi på to hjul
Er det overhovedet muligt? Et hurtigt blik ud over gaderne i Hanoi giver egentlig svaret. For det vrimler med mennesker, tusinder og atter tusinder af scootere, biler og gadesælgere.

En dis af smog fra de mange scootere får øjnene til at løbe i vand og halsen til at kradse. Der hersker en trafikal junglelov, hvor den største altid vinder over den mindste, den hårde trafikant altid over den bløde trafikant. Og en tilsyneladende endeløs strøm af trafik gør selv det at krydse gaden til lidt af et kamikaze-forsøg. 

Men der er ingen vej udenom, vi skal på en hel dags cykeltur rundt i gaderne Hanoi og forstæderne til denne smukke, larmende og overvældende asiatiske millionby, der har det med at krybe ind under huden på alle, som kommer hertil.
Vores guide, Mr. Dân, havde måske dagen forinden fornemmet vores bekymrede miner, så vi bliver tidligt om morgenen hentet på hotellet af en veloplagt guide, der starter turen med – i bil – at køre os til et af byens luksushoteller, hvor der i kælderen står cykler parate. Mountainbikes med brede hjul, gode gear og cykelhjelme i stærke farver, så vi som minimum er nemme at se.

At udforske Hanoi på to hjul lyder umiddelbart ikke som verdens bedste ide, slet ikke når man tager det trafikale kaos i betragtning. Men det skulle hurtigt vise sig at være noget nær den perfekte måde at komme rundt og tæt på Hanois indbyggere.

Ligesom mange andre udviklingslande har Vietnam de seneste år gennemgået en voldsom økonomisk udvikling, så det i dag er en af tigerøkonomierne i Asien. Det giver sig udslag på mange måder – blandt andet i trafikken, hvor man populært sagt kan sige, at Vietnam er gået fra et cykelland til et scooter- og billand. Den store middelklasse har fået råd til at skifte cyklen ud med scooteren, der er det foretrukne køretøj i en by, hvor trafikken er som vand – den finder altid en vej, uanset hvor håbløst tilstoppet og lukket, det hele ser ud.

»Vi kører efter hinanden med mig forrest. Vær for alt i verden forudsigelige i jeres måde at køre på, så skal de andre nok køre udenom…«

Vores guide giver dessiner inden afgang. Han fortæller, at den godt 35-40 kilometers tur først og fremmest vil tage os ud i forstæderne af Hanoi. Her er trafikken mindre, der er flere spændende steder at stoppe, og vi kommer tættere på både de lokale og den natur, som Hanoi er begavet med overraskende tæt på bykernen.

Ud af byens myretue af mennesker og biler, ud langs Red River, hvor asfalt bliver til ler- og grusvej. Hvor børnene genert råber »hallo« efter mærkelige hvide mennesker på cykel, hvor ældre damer sidder klar med nuddelsuppe og stærk grøn te fra deres små interimistiske gadekøkkener, hvor skolerne kalder til morgensamling og afsyngning af socialistiske morgensange under den røde fane med gul stjerne i midten.

Det er herude i forstæderne, at vi på cykel – og ved at stoppe op og ikke blot køre forbi i bil med aircondition og glasrude imellem og os og dem – for alvor mærker Hanois puls.

Vi bliver inviteret indenfor hos fattige bønder, der har lejet jord af bystyret og nu ernærer sig ved at dyrke grøntsager, som de sælger på de store markedspladser inde i Hanois centrum. I små forfaldne blikskure har de deres hjem, og knokler fra før solen står op for at overleve.

Blot en kilometer derfra sælges og udlejes smukke bonzaitæer fra overdådige planteskoler. Disse nærmeste mytologiske træer, som igennem generationer bliver passet og plejet af mennesker med ikke bare grønne fingre men en tålmodighed af en anden verden, er så kostbare, at de er umulige at komme til for almindelige mennesker.

Det kan varmt anbefales at udforske Hanoi på cykel. Turene findes i halv- og heldagsvarianter, trafikken vænner man sig til, og de lokale kører udenom, så længe man bare holder sin bane og ikke hidser sig op, hvis en kører tæt på, overhaler indenom eller aldrig har hørt om noget så vestligt som vigepligt og rødt lys.

Næste: Noget at tygge i