Ny rute: Hurtigt og billigt til Vietnam

Polsk luftfartselskab tilbyder Vietnam t/r til godt 4.000 kr.

Foto: Ed Jones

Danske ferierejsende får endelig en hurtig og billig forbindelse til de store oplevelser i Vietnam.

Se også: Surrealistisk skønhed i Vietnam

Det polske LOT Polish Airlines åbner rute til Hanoi og priserne starter ved kr. 4.086.

Vietnam oplever en støt stigende popularitet blandt danske turister, som bliver lokket til af den spændende historie, den gode mad og den venlige lokalbefolkning. Og nu bliver det endnu nemmere - og billigere - at komme til det fascinerende sydøstasiatiske land.

"Vi er meget glade for at kunne åbne denne rute nye rute til Hanoi, for det gør det både nemmere, hurtigere og billigere for danskerne at besøge Vietnam," fortæller Maciej Graczyk, Country Sales Manager i Danmark for LOT.

Tre gange om ugen

Den nye rute vil blive fløjet tre gange om ugen, og første fly letter 13. november. Fra København er der afgang kl. 20:20 og ankomst i Hanoi kl. 15:00 lokal tid dagen efter. Undervejs er der et kort flyskift i Warszawas lufthavn, men ventetiden er barberet helt ned til 55 minutter på udrejsen og 1 time 35 minutter på hjemrejsen.

"Allerede inden vi har været ude med nyheden om den nye rute til Hanoi kan vi se de første bookinger fra danske kunder, så efterspørgslen er helt klart til stede," siger Maciek Graczyk.

LOT slår sig op på, at ruten ikke bare er den hurtigste, men også den billigste fra Danmark til Hanoi.

Priserne starter ved kr. 4.086 på www.lot.com.

Fri forplejning

LOT tilbyder fri forplejning ombord på alle ruter, gratis bagage samt bonuspoint i bl.a. SAS Eurobonus program eller Lufthansas Miles & More.

LOT har i løbet af det sidste halve år ekspanderet kraftigt og åbnet en lang række nye ruter til bl.a. Beirut, Tbilisi, Kaliningrad og Yerevan. LOT er i øvrigt det første europæiske flyselskab til at flyve med Boeings nye 787 Dreamliner.