Sådan undgår du ekstraregning på realkreditlånet

Nye store regninger i form af stigende bidragssatser er på vej til danske boligejere i denne tid. Men man kan som boligejer selv gøre meget for at mindske gebyrerne.

Foto: Niels Ahlmann Olesen

Danske boligejere bør handle aktivt og genoverveje deres lån, når realkreditten skruer op for bidragssatserne - blandt andet på grund af et nyt EU-direktiv . Det fastslår uafhængig finansiel rådgiver og direktør i rådgivningsvirksomheden uvildige.dk, Hans Peter Christensen, i Søndagsavisen. Han kommer med en række råd til boligejere, der ærgrer sig over de stigende gebyrer og vil undgå nye store regninger på boliglånet.

Pres belåningsgraden ned

Det er velkendt, at bidragssatsen er højest på den yderste del af lånet, der udgør mellem 60 og 80 procent af ejendommens værdi. Derfor bør man overveje at få revurderet sin bolig, hvis boligen er blevet mere værd, anbefaler Hans Peter Christensen i Søndagsavisen.

Hvis boligen er steget i værdi efter boligkøbet, betyder det nemlig, at lånet reelt udgør en mindre andel af boligens samlede værdi, end det fremgår hos realkreditinstituttet. Hvis man kan få papir på, at belåningsgraden er lavere end oprindelig anført, kan der dermed skæres noget af bidragssatsen.

Overvej fastforrentede lån med afdrag

Derudover skal man vælge fastforrentede lån med afdrag, hvis man vil have den lavest mulige bidragssats.

Berlingske Business har tidligere beskrevet beregninger fra Realkreditrådet, der viser, at boligejere med et afdragsfrit F1-lån i gennemsnit betaler 9.824 kr. om året i gebyrer efter skat til deres realkreditinstitut pr. lånte million kroner. Hvis man har et fastforrentet lån med afdrag slipper man med 4.500 kr. i årlige gebyrer pr. lånte million. Det skyldes bl.a., at realkreditinstitutterne især har skruet op for priserne på de mest risikable lån.

Indhent flere tilbud

Som tidligere beskrevet i Berlingske Business anbefaler både Konkurrence- og Forbrugerstyrelsende, Forbrugerrådet og de uvildige økonomiske rådgivere samtidig, at man indhenter flere tilbud fra andre realkreditinstitutter, hvis man alligevel skal konvertere eller omlægge boliglånet. Samtidig bør man forhandle alle lånegebyrerne med banken.

Realkreditinstitutterne forklarer de stigende bidragssatser med en strøm af nye internationale regler og kapitalkrav i kølvandet på finanskrisen. De nye krav skal sikre en bedre polstring af den finansielle sektor, men det fører samtidig til en ekstra regning til sektoren, der bliver sendt direkte videre til kunderne.

Senest har folketinget før påske vedtaget et såkaldt krisehåndteringsdirektiv fra EU, som ifølge Realkreditrådet står til at koste realkreditselskaberne omkring 850 mio. kr. om året. Kravene til den finansielle sektor strammes på globalt plan i disse år, og konturerne er udstukket i de globalt dækkende Basel-regler. Det er disse regler, som EU fortolker og implementerer i en række direktiver.