Risikotillæg spiser din pension

Pensionsselskaber opkræver tusinder af kroner for at stille egenkapital som sikkerhed. Problemet er bare, at selv den værste finansstorm i mands minde ikke var nok til, at egenkapitalerne er kommet i spil.

Hvert år spiser pensionsselskaberne en god bid af kundernes pensionsopsparing. Et risikotillæg på 0,5 procent får pensionsudbetalingen for en kunde til at skrumpe med 15 procent. Forbrugerrådet er forarget. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Benita Marcussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Pensionskunder landet over mister flere hundrede tusinde kroner uden reelt at få noget for pengene.
For hvert eneste år spiser pensionsselskaberne mellem 0,3 og 0,64 procent af kundernes opsparing, og pengene går ubeskåret til selskabets ejere for at sikre, at pensionsopsparingen ikke går tabt, hvis selskabet møder en krise.

Problemet er bare, at selv den værste krise siden 1930erne ikke har bragt egenkapitalen hos pensionsselskabernes ejere i spil, så der er i virkeligheden tale om et gebyr, som bare malker kundernes opsparinger. Forbrugerrådet undrer sig over, at forbrugerne tilsyneladende »ikke får noget for pengene«:

»Det er helt ok at få en belønning for at løbe en risiko. Men det kan være svært at få øje på risikoen, når ejernes egenkapital ikke kommer i spil under denne krise, som nogen kalder for 100-års krisen. Derfor vil vi gerne have en debat om risikotillæggets størrelse,« siger cheføkonom i Forbrugerrådet, Carsten Holdum.

Kunder tager risikoen

Han er ikke i tvivl om, hvem der reelt tager risikoen:

»Jamen, vi kan jo se, at det er kunderne, som bærer hele risikoen,« siger Carsten Holdum blandt andet med henvisning til, at flere selskaber har indført kursværn på grund af krisen.

Det betyder, at kunder ved flytning får tilbageholdt en del af deres opsparing for at dække underskud.

Det pensionsselskab, som napper den største luns fra kunderne og sender videre til ejeren, er Danica Pension. 0,64 procent af kundens afkast sendes videre til Danske Bank hvert eneste år – også selv om afkastet er negativt. Hvis det er tilfældet, opkræver Danske Bank bare pengene senere fra en såkaldt skyggekonto.

Sådan er det hos alle selskaberne. Sidste år – som altså var det værste i mands minde - gav underskud hos de fleste selskaber. Derfor skylder Danica Pensions kunder ejeren, Danske Bank, 1,1 milliarder kroner, PFA Pensions kunder har en gæld på 580 millioner kroner til ejeren – som i øvrigt er kunderne selv -, mens Nordea Liv & Pensions kunder skal af med 450 millioner kroner i fremtiden.

Ifølge pensionsekspert og aktuar, Jørgen Svendsen, skylder kunder i Danica Pension, Nordea Liv & Pension, PFA Pension, SEB Pension, AP Pension, Topdanmark Liv, Alm. Brand Pension og Skandia Pension alt i alt 2,7 milliarder kroner til deres ejere alene på grund af sidste års underskud – penge, som altså skal betales tilbage til ejerne i stedet for at forsøde kundernes tilværelse som pensionister.

»Kunderne skal derfor ikke regne med at få glæde af de næste års overskud. Store dele vil gå til at afdrage på gælden til ejerne,« siger Jørgen Svendsen.

Forbrugerråd forarget

Han har beregnet, at et risikotillæg på 0,5 procent får den endelige pensionsudbetaling for en kunde til at skrumpe med 15 procent:

Forbrugerrådet er forarget over de mange penge, som pensionsselskaberne i stilhed og i de fleste tilfælde uden kundens viden plukker fra kunden:

»Hvis selskaber tager 15 procent af kundens endelige opsparing, er der tale om en overraskende stor andel. I det hele taget forsvinder en meget stor del af opsparingen, og det kan kun lade sig gøre, fordi det ikke er et fair marked – markedskræfterne er ganske enkelt sat ud af spil, fordi det er for svært at få oplyst det reelle omkostningsniveau,« siger Forbrugerrådets cheføkonom, Carsten Holdum.

Selv med hans baggrund som økonom og en fortid i banksektoren lykkes det ham ikke at indsamle mere end 80 procent af risikotillæggene og gebyrerne fra pensionssektoren.

»Almindelige danskere kan lige så godt opgive,« siger han.

Pensionsselskaberne har blandt andet forsvaret de høje risikotillæg med, at de løber en stor risiko ved at garantere kunder en bestemt forrentning af pensionsopsparingen ud i al fremtid. Men i virkeligheden – hvilket Nordea Liv & Pension har rettens ord for – er der ikke tale om en rentegaranti, men en ydelsesgaranti. Mange kunder er blevet lovet en rente på 4,5 procent, men det er kun som gennemsnit – selskaberne må gerne sænke renten til 1,5 procent i nogle år, og det har mindsket presset betydelig.

Basal finansiel viden

Det er pensionsbranchen imidlertid ikke helt enig i:

»Det nedsætter ikke risikoen på den lange bane, fordi folk skal have den samme forrentning i den sidste ende,« siger administrerende direktør i Forsikring & Pension, Per Bremer.

Det er en udtalelse, som undrer aktuar Jørgen Svendsen. Han kalder det basal finansiel viden, at en kortsigtet forpligtelse koster mere og indebærer en større risiko end finansielle forpligtelser, der først skal indfries på langt sigt.

Forbrugerrådet hælder også til, at Per Bremer har misforstået et eller andet:

»Traditionelle produkter har en ydelsesgaranti – selv om alle ved, at de er solgt med en rentegaranti.

Og en ydelsesgaranti indebærer stort set ingen risiko for virksomhederne, hvis de bare har ti år med gode afkast i løbet af et opsparingsforløb,« siger cheføkonom Carsten Holdum.

Per Bremer medgiver dog, at selskaberne med ydelsesgaranti i stedet for rentegaranti har fået »en vis fleksibilitet«.

Deltag i debatten om pensionsopsparing