Folkepension truet af forældede beregninger

Hvis folkepensionen skal bevare den nuværende størrelse, vanker der en solid skattestigning til de færre danskere, der skal trække det økonomiske læs i fremtiden - helt op mod otte procent. Regeringens velfærdsforlig er baseret på forældede beregninger.   

Skatterne skal op eller pensionen ned - ellers hænger regnestykket ikke sammen, når der bliver markant flere pensionister, som lever markant længere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Colourbox
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De seneste politiske reformer, som skal forsøge at løse fremtidens problem med mange ældre på folkepension og færre danskere i den arbejdsdygtige alder, er baseret på forældede tal.

Blot tre år efter velfærdsforliget blev indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og de Radikale, er danskernes gennemsnitlige levealder og lyst til at føde børn henholdsvis steget og faldet så meget, at der er behov for yderligere tiltag:

»De nuværende tiltag og reformer er utilstrækkelige. De er baseret på forældede tal for danskernes gennemsnitsalder og giver derfor i virkeligheden et misvisende billede af problemets omfang. Så med mindre politikerne vil tages med bukserne nede, er det bare med at komme i gang med yderligere reformer,« siger aktuar og pensionsekspert Jørgen Svendsen.

Nye tal for danskernes gennemsnitlige levealder viser, at vi i fremtiden lever gennemsnitlig 24,5 år efter det fyldte 65. år. Velfærdsforliget tager udgangspunkt i, at vi lever 18 år efter, vi er fyldt 65 år, og det giver et stort, fremtidigt finansieringsunderskud.

Skatten skal hæves

Aktuar Jørgen Svendsen har for Berlingske Business regnet på, hvad der vil ske, hvis politikerne blot læner sig tilbage og foretager sig ingenting for at løsne den gordiske knude, som den demografiske udvikling efterhånden har udviklet sig til.

Med mindre politikerne beslutter sig for at lade underskuddet på de offentlige budgetter eksplodere, bliver de tvunget til at hæve skatten med otte procent for at finansiere de mange nye folkepensionister i fremtiden. Så dyrt bliver det med de mange nye ældre og få nye erhvervsaktive.

Jørgen Svendsens beregninger viser samtidig, at sammensætningen af befolkningen i de kommende 35 år medfører dobbelt så mange alderspensionister som i dag:

»Vi taler altså om dobbelt så mange - det er ret voldsomt,« siger Jørgen Svendsen.

Det topper om cirka 40 år. På det tidspunkt vil 45 procent af befolkningen være uden for arbejdsstyrken.

Dertil skal lægges, at alderspensionister koster mere end gennemsnitsdanskerne på grund af folkepension, hospitals- og plejeophold.

Staten skal med andre ord budgettere med, at en folkepensionist bliver dobbelt så dyr som i dag - alene udgiften til folkepensionen vil overstige en million kroner per dansker.

»Det kan politikerne betale ved at hæve skatten på arbejde med otte procent eller reducere folkepensionen markant. Alternativt kan de udskyde tilbagetrækningsalderen fra 67 år, som allerede er vedtaget i forbindelse med velfærdsforliget, til 72 år, « siger Jørgen Svendsen.

Tvunge indbetalinger

Professor Niels Blomgren-Hansen fra Handelshøjskolen i København, CBS, vurderer, at en stigning i skatterne sagtens kan komme på tale, selv om det ikke er politisk populært – især ikke i den nuværende regering, der har skattestop og skattesænkninger på tapetet.

»Men en skattestigning sker jo ikke, fordi man kan lide det, men fordi man bliver tvunget til det. Og den kan jo udformes på forskellige måder,« siger Niels Blomgren-Hansen.

Han peger blandt andet på, at yderligere tvungne pensionsindbetalinger kan modsvare en skattestigning, der skal dække øgede pensionsbehov.

»Og hvis befolkningsudviklingen gør det nødvendigt, så vil de fleste lande omkring os være i den samme situation, og så vil det ikke virke så voldsomt,« siger Niels Blomgren-Hansen.

 

Deltag i en debat om folkepension ved at klikke her.