Pengekalender 4: Køb på den forkerte årstid

Der kan være god fornuft i at købe ting, der ikke passer til årstiden som f. eks. sportsvogne og sommerhuse om efteråret.

Foto: MICHAEL NELSON
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Umiddelbart virker det ikke fristende at købe et sommerhus, en åben sportsvogn, en motorcykel eller et sæt golfkøller, når vintermørket og nedbøren breder sig. Men det kan rent økonomisk give god mening, for mange sælgere er sultne efter at komme af med en ting, de alligevel ikke kan eller vil bruge i nogle måneder.



Selvfølgelig skal køberens udgift til at eje sommerhuset eller sportsvognen i vintermånederne også regnes med. Men der er flere eksempler på, at prisen på f. eks. åbne sportsvogne eller motorcykler dumpes til noget, der ligner halv pris om efteråret. Og netop hvis køretøjet alligevel skal omregistreres, så kan man vælge at tage nummerpladen af, afmelde køretøjet, og bruge vinteren til at smukkesere det til foråret.

Så koster det ganske vist omkostningen ved at købe nye nummerplader, når hjulene skal ud og rulle igen.



I de seneste to år er prisen på sommerhuse faldet fra 1. til 2. kvartal - mest i 2010, da de faldt med 2,4 procent. Og bag de gennemsnitlige tal skal man som køber finde den sælger, der er villig til at give et solidt afslag ved et håndslag på en hurtig handel i vinterens tusmørke.