På krydstogt ved Thailand

Tjæreborg er kendt for at have godt fat i danskere, der vil holde ferie i Sydspanien eller på de spanske øer. I

det nye vinterkatalog frister selskabet dog flere til at rejse til oversøiske rejsemål som Vietnam, Bali og Thailand.


Eventyrlystne

gæster kan til vinter gå på opdagelse i kontrasternes Vietnam - lige fra etablerede badesteder til en rundrejse

i Vietnam, som varer en uge.


En anden nyhed hos Tjæreborg er Bali, der er oplagt, hvis man ikke kun vil ligge på

stranden, men ønsker at kombinere afslapning med natur og udflugter. Thailand tiltrækker et voksende antal ferierejsende

med Tjæreborg, og til vinter gør selskabet rejsemålet endnu mere attraktivt, idet dets krydstogtskib M/S Seawing

flyttes fra sommersejladser fra Cypern til Phuket Town. M/S Seawing har plads til 800, og det sejler ud fra Phuket på to ruter

- hver af en uges varighed. Skibet vil fortrinsvis få skandinaviske og engelske passagerer, og der vil derfor være skandinavisk-talende

personale ombord, ligesom underholdningen er tilpasset et europæisk publikum.


Flertallet af Tjæreborgs gæster

- 59 pct. - vælger dog fortsat Gran Canaria, Tenerife og Fuerteventura.


20 sider i det nye vinterkatalog er helliget golfrejser.

Man kan bl.a. tage på et ugelangt krydstogt fra Tenerife spille golf på Lanzarote, i Marokko, på Madeira og Gran

Canaria. En anden nyhed for golfentusiaster er Fuerteventura.