Også Frederiksberg vil lægge låg på grundskyld

Den hastigt stigende grundskyld får nu Frederiksberg Kommune til at se på, hvordan boligejerne kan kompenseres med enten lavere boligskatter eller lavere indkomstskatter.

En typisk ejendom på 140 kvadratmeter på Frederiksberg koster i dag 43.000 kroner alene i grundskyld. Foto: Martin Sylvest Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Frederiksberg vil nu i lighed med Københavns Kommune forsøge at få lettet skatten for alle de boligejere, som over de kommende år skal betale betydeligt mere i grundskyld.

Det koster i dag 43.000 kroner alene i grundskyld at eje et typisk parcel- eller rækkehus på 140 kvadratmeter på Frederiksberg. Men denne skatteregning vil over de kommende år stige til over 100.000 kroner, når de aktuelle stigninger i grundskylden er fuldt indfaset.

Det er en så voldsom stigning, at Simon Aggesen, der er rådmand på Frederiksberg og dermed medlem af Magistraten for Det Konservative Folkeparti, nu vil undersøge muligheden for at få udviklingen bremset, så grundskylden ikke bliver højere, end den er nu.

Han har derfor sammen med kommunalbestyrelsesmedlem Nikolaj Bøgh (K) fremsat et beslutningsforslag, som ser ud til at kunne samle flertal sammen med stemmer fra Venstre og de Radikale. Forslaget pålægger forvaltningen at undersøge muligheden for at sænke grundskyldspromillen eller den kommunale skat uden at påvirke kommunens serviceniveau.

»Grundskylden belaster 2.000 husejere på Frederiksberg i særlig grad sammenlignet med andre kommuner i landet, fordi grundværdierne her er meget høje. Derfor vil vi nu have undersøgt muligheden for at sænke indkomstskatten og/eller grundskyldspromillen på Frederiksberg,« siger Simon Aggesen.

Han tilføjer, at der i dag er store udfordringer forbundet med grundskylden, da provenuet går til staten og ikke til Frederiksberg Kommune.

I dag er kommunerne således tvunget til at lade de kommende års stigende indtægter fra grundskyld indgå i deres budget for det kommende år, og når indtægterne på dette område går op, så trappes statens bloktilskud til kommunerne tilsvarende meget ned. Det er derfor ofte staten, der ender med at tjene på de senere års store stigninger i grundskylden.

LA vil afskaffe regel

Men det vil Liberal Alliance (LA) have ændret. Derfor fremsætter de i morgen et beslutningsforslag i Folketinget, hvor de kræver, at reglen om, at kommunerne mindst skal opkræve 16 promille grundskyld, afskaffes. De vil også kræve, at kommuner, der ikke sænker grundskyldspromillen og således oplever, at provenuet fra grundskylden efter kommunal udligning vokser hurtigere end inflationen, pålægges en bod svarende til 100 pct. af merprovenuet. LA vil også have provenuet fra grundskylden udfaset helt fra den kommunale udligning over en femårig periode.

Men direktør i AE-rådet, Lars Andersen, kalder det for en »rigtig dårlig idé« at sænke grundskylden eller andre boligskatter.

»For det vil blot føre til højere boligpriser. Så er det bedre at bruge pengene til lavere indkomstskatter,« siger Lars Andersen, der dog gerne så boligskatterne ændret, så de steg, når boligpriserne steg, og faldt, når pilen peger nedad på boligmarkedet. Så ville udsvingene på boligmarkedet og dermed også i hele dansk økonomi blive mindre.

Skatteordfører Torsten Schack fra Venstre mener, det er den måde, som grunde og boliger vurderes på, som bør ændres.

»De fleste har jo svært ved at forstå, at grundværdierne stiger voldsomt i disse år, hvor boligmarkedet er frosset helt fast. Men det er også et problem, hvis mere og mere af en boligs værdi flyttes over på grunden og væk fra huset, ene og alene fordi grundskylden kan stige, mens ejendomsværdiskatten er låst fast,« siger han.