Den kommunale grundskyld er steget voldsomt i nu mange år – trods krise og faldende boligpriser. Udviklingen har været så voldsom, at en typisk husejer i 26 af landets 98 kommuner nu skal betale mere i grundskyld end i ejendomsværdiskat.

De fleste af disse 26 kommuner ligger i hovedstadsområdet, men udviklingen vil i de kommende år sprede sig til andre 69 kommuner rundt i landet.

De husejere i de 26 kommuner, der allerede har oplevet, at grundskylden overstiger ejendomsværdiskatten, må tilmed berede sig på, at grundskylden vil komme til at dominere endnu mere i årene fremover, viser en analyse fra Realkreditforeningen.

Grundskylden vejer tungest i Hovedstadsområdet, men fordi den stiger så kraftigt, bliver den efterhånden større end ejendomsværdiskatten de fleste steder i landet.

Uheldig udvikling

»Derfor,« siger direktør i Realkreditforeningen Karsten Beltoft, »giver det slet ingen mening at tale om »skattestop« og »fredningen af boligejerne«.

Karsten Beltoft kalder udviklingen uheldig både for den enkelte familie og for samfundsøkonomien, fordi de store hop i grundskylden har presset boligpriserne yderligere ned midt i en lavkonjunktur, og fordi forventningen om nye stigninger belaster endnu mere.

Problemet forværres ifølge Karsten Beltoft yderligere af, at Skats løbende vurdering af grundværdierne er uforståelig og uforudsigelig.

»Der er tale om en belastning, som ikke følger familiernes indkomst. Den slags kan måske nok gå an med mindre beløb som f.eks. licensen. Men når en familie skal til at betale 40.000 kr. eller 50.000 kr. om året i boligskat, er det en voldsom regning for selv boligejere med en høj indkomst,« siger Karsten Beltoft.

Realkreditforeningen så hellere, at den samlede ejendomsvurdering blev beskattet. Var den metode blevet brugt under krisen, ville boligejerne have oplevet større stigninger i skatten under opturen på boligmarkedet, og lettelser i skatten da boligpriserne faldt, og så havde boligmarkedet nok set noget anderledes ud nu, vurderer Karsten Beltoft.