Elektronisk skatteopgørelse er et hit

Danskerne har taget den elektroniske version af årsopgørelsen til sig. Ni ud af ti har været på nettet for at tjekke årsopgørelsen.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter selvangivelsen, i skikkelse af Tommy Kenter, sagde farvel, har et rekord stort antal danskere oplyst ændringer eller tilføjelser til deres årsopgørelse over TastSelv på skat.dk.

 

”I år har over 850.000 borgere afgivet deres oplysninger via TastSelv på skat.dk, hvilket er omkring 20 procent flere end sidste år. Det svarer til godt 9 ud af 10 indberetninger,” forklarer Richard Hanlov, der er fagchef hos SKAT, i en pressemeddelelse.

Samtidig er der færre bogere, der har indberettet ændringer på papir. Knap 100.000 borgere har benyttet sig af det nye oplysningskort, der fra og med i år er den mulighed, man har for at oplyse på papir. Det er et markant fald i forhold til sidste år, hvor cirka 240.000 personer oplyste på papir.

”Den første dag, TastSelv var åben, var der cirka 330.000 visninger. Sidste år var tallet på 147.000, så der er altså tale om mere end en fordobling. Og her i slutningen af juni har der været over tre millioner visninger af årsopgørelsen,” siger Richard Hanlov.

Den mængde papir, der bliver sparet efter selvangivelsens farvel, hører ikke til i småtingsafdelingen.

”Lovændringen sparer papir i et omfang, der svarer til tre gange Eiffeltårnets højde,” fortæller Richard Hanlov.

Selvangivelsen blev fra i år afskaffet for fire millioner borgere og erstattet af en årsopgørelse.

”De fleste borgere har ikke noget at selvangive, da SKAT efterhånden får de fleste oplysninger automatisk. Vi har derfor sendt en årsopgørelse med det samme, i stedet for at forstyrre borgerne unødigt med en selvangivelse,” fortæller Richard Hanlov.