Boligsælgerne skærer i gennemsnit mindre af deres udbudspriser, end de har gjort tidligere. Det viser tal fra bolighjemmesiden boliga.dk. Faldet i udbudspriserne er i årets første seks måneder skrumpet ind fra 1,5 milliarder kroner i januar til 1,05 milliarder kroner i juni. Og hvis tallet divideres med de udbudte boliger på markedet på det givne tidspunkt, gentager billedet sig, viser Boligas tal.
I januar blev der gennemsnitligt barberet 19.000 kroner af udbudspriserne på en bolig i Danmark. I juni er tallet efter fem måneders fald landet på 12.500 kroner.
Men der er fortsat boliger på markedet, der er skåret voldsomt ned i udbudspris. Nogle boliger har fået skåret mere end halvdelen af prisen, siden de kom på markedet, viser Boligas opgørelser.
Her er de største prisfald på sommerhuse