Danskere tjener på svenske fritidshuse

Trods finanskrisen har endnu flere danskere købt fritidshuse i de smålandske skove og ved den sydsvenske »riviera«.

Skønt eksperterne gentagne gange har advaret om overophedning af boligmarkedet, så tror svenskerne ikke på det. Fold sammen
Læs mere
Foto: Arkivfoto: Reimar Juul
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

STOCKHOLM: Mens boligejere i det meste af Europa har set friværdien fordufte under finanskrisen, er priserne på det svenske boligmarked fortsat opad, og svenskerne tager ikke længere de mere og mere paniske advarsler om en boligboble alvorligt.

Det er ikke kun det svenske marked for lejligheder og villaer, der har trodset tendensen i det meste af Europa.  Også priserne på fritidshuse er steget markant under finanskrisen, og her er det værd at bemærke, at danskerne både har bidraget til – og formentlig nydt godt af – festen.

Hvert fjerde fritidshus er dansk

De seneste tre år er priserne på sommerhuse, ødegårde og så videre steget med 18 procent i Sverige – alene i 2009 med syv procent. I samme periode er antallet af danskere, der ejer fritidshuse i først og fremmest de sydlige egne i Sverige, vokset med næsten otte procent til ca. 11.000.

Danskerne er dermed den største gruppe af udlændinge på det svenske marked, og i Kronobergs län i det sydlige Småland har mere end hvert fjerde fritidshus et dansk navn på postkassen.

Da de danske favoritområder følger gennemsnittet, når det gælder prisstigninger, kan de mange danskere formentlig glæde sig over, at friværdien i de svenske skove og ved de svenske strande er vokset, alt imens det danske sommerhusmarked har lidt gevaldigt.

Svensson tror på prisstigninger

Efter en kortvarig nedtur i efteråret 2008 er den mest udbredte boligform – de såkaldte bostadsrätter, der er en mellemting mellem ejer- og andelslejligheder – i en række svenske storbyer steget med 20 procent i 2009, og trods eksperternes konstante snak om en faretruende boligboble, tror den almindelige »Svensson«, at priserne fortsætter op.

Forleden tændte det statslige Bostadskreditnämnden (BKN) ellers de store, blinkende lamper og advarede boligejerne om prisfald på op mod 20 procent i de kommende år.

Men samme dag viste en meningsmåling fra analyseinstituttet SKOP, at jubeloptimismen blandt boligejerne blot vokser og vokser. 58 procent forventer, at priserne på bostadsrätter vil være højere om et år, og i Stockholmsregionen er to ud af tre overbeviste om fortsatte prisstigninger.