Briternes EU-udmeldelse åbner flere vinduer for de danske boliglån

Det britiske nej til EU har sendt danske boligrenter ned, og det åbner en række muligheder – ikke kun for at få en lav rente, men også i at høvle større skiver af gælden, end det ellers ville være muligt. Her er mulighedene for at udnytte lån med fast rente.

Rentefaldet har igen sendt lån med en fast rente på 1,5 procent frem i lyset. Fold sammen
Læs mere

Når de danske boligrenter presses ned, som de er blevet efter det britiske nej til EU, åbner det flere muligheder for boligejerne. Ikke alene for at få en rekordlav variabel rente, men også for at bruge fastforrentede lån med mulighed for at skære ekstraordinært i gælden.

Rentefaldet har igen sendt lån med en fast rente på 1,5 procent frem i lyset. Fredag nåede kursen op på knap 93, og selv om det giver et kurstab på syv procent ved optagelse af lånet, så åbner det alligevel nogle muligheder.

Lånet vil nemlig være mere følsomt over for renteændringer end de øvrige lånetyper, og det giver mulighed for at skære i restgælden ved en rentestigning – og det bagved­liggende kursfald.

Men gevinsten afhænger af mange faktorer – især renteudvikling og boligejerens tidshorisont – viser beregninger, som Nordea Kredit har udarbejdet for Berlingske. I gennemsnit beholdes ejerboliger og de tilhørende lån i omkring ti år i Danmark.

Den oplagte fordel ved et lån til 1,5 procent opstår, hvis renten stiger, og restgælden dermed er faldet, når lånet skal indfries til kursen.

Hvis renten stiger med ét procentpoint, har boligejeren med 1,5 procents lånet ligefrem tjent 3.000 kroner efter tre år, mens boligejeren med to procents lånet har betalt 11.000 kroner i alt, når lånet er indfriet.

Efter ti år har lånet kostet boligejeren med 1,5 procents lånet 163.000 kroner, mens det højere forrentede lån har kostet 174.000 kroner i alt.

Hvis renten falder, vender billedet til fordel for to procents lånet. Det skyldes, at boligejeren i den situation typisk vil indfri lånet til kurs 100, og dermed vil boligejeren med to procents lånet ikke opleve et nær så stort kurstab.

»Det 30-årige to procents lån handles i øjeblikket i kurs 97,2, og falder renten, kan boligejeren altid indfri det til højst kurs 100,« påpeger chefanalytiker Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit.

Lånet til 1,5 procent vil udløse et større kurstab, fordi det i øjeblikket kan optages til kurs 92,7. Lise Nytoft Bergmann konkluderer, at boligejere bør fokusere på to forhold, når de vælger lån: Forventning til renten og forhold til risiko.

»Har boligejeren en klar forventning om, at renten vil stige fremadrettet, bør det trække i retning af 1,5 procents lånet,« siger Lise Nytoft Bergmann og påpeger, at det også kræver en privatøkonomi, der kan tåle et tab, hvis renten mod forventning ikke stiger, og lånet skal indfries før tid.

God likviditet

I Realkredit Danmark kan cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig se mindst to gode grunde til at bruge de fastforrentede lån, mens renten er så lav: Dels giver de muligheden for at beskære restgælden ved en rentestigning, dels vil gælden med et fastforrentet lån falde, hvis boligpriserne begynder at falde. Og det kan være en god sammenhæng især for boligejere i de dyreste områder af landet, som dermed kan formindske deres risiko for, at gælden overstiger boligens værdi.

Men Realkredit Danmarks anbefaling lyder på to procents renten frem for 1,5 procent.

»Der er trods alt en risiko for, at renten kan falde yderligere – det har vi set før. På den baggrund er vores anbefaling to procents lånet – også fordi det har en god likviditet,« siger Christian Hilligsøe Heinig.

Med udestående lån på tre mia. kroner er der også rimelig likviditet i 1,5 procents lånene, men til sammenligning har Realkredit Danmark udstedt lån for 25,5 mia. kroner med to procent i rente.

God likviditet betyder, at kursen på lånene bevæger sig smidigt med markedet, og at boligejeren dermed kan få nytte af et kursfald.