Nu får boligejerne danmarkshistoriens laveste rente

Med en rente på minus 0,31 pct. er der slået en ny bundrekord for den rente, som boligejere kan låne penge til.

Foto: Mathias Løvgreen Bojesen

Briternes farvel til EU har slået hul i bunden af den i forvejen dybe brønd, som de danske boligrenter befinder sig i. De såkaldte kortrentelån har netop fået en rente på minus 0,31 procent, som er det laveste niveau nogensinde på et realkreditlån, oplyser Nordea Kredit.

»De bedst stillede boligejere vil få en rente på bare minus 0,31 pct., hvilket ikke er set lavere. Den hidtidige rekord ligger på minus 0,21 pct.,« konstaterer chefanalytiker i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann.

Den voldsomme finansielle uro i kølvandet på briternes afsked med det europæiske fællesskab får penge til at søge mod sikre placeringer - og sådan anses de danske realkreditlån for at være verden over.

Renten på kortrentelån fastsættes for et halvt år ad gangen og følger den såkaldte Citarente. Ud over renten og et rentetillæg betaler boligejerne dog også et løbende gebyr til realkreditselskabet, som får den samlede ydelse til at kravle over nul. Dermed får boligejerene ikke penge tilbage.

»Den negative rente modregnes i bidragsbetalingen, og først i det tilfælde, hvor renteudgiften er mere negativ end bidragsbetalingen, vil boligejerne opleve, at der triller penge ind på kontoen. Der er vi ikke helt endnu,« oplyser Lise Nytoft Bergmann.

Den konkrete ydelse for et kortrentelån på 1 million kroner uden afdrag og en rente på minus 0,31 procent bliver på 409 kroner om måneden efter skat i andet halvår af 2016.

Ydelsen er sammensat af en renteindtægt på 258 kroner og et bidrag på 875 kroner. Det giver en ydelse før skat på 617 kroner, der efter skat bliver til de 409 kroner.

Til sammenligning er renten på de traditionelt billigste lån, F1, ved den seneste rentetilpasning landet på 0,29 procent, mens F3 koster en rente på 0,49 procent og F5 0,93 procent.