Bankkunder flygter til realkreditten

Kunderne foretrækker et billigt realkreditlån – og bankerne sender kunderne videre for at slanke deres egen balance, vurderer professor.

Foto: Arkivfoto: Rune Feldt-Rasmussen. Bankernes udlån til private falder, mens realkreditten øger udlånet.
Læs mere
Fold sammen

For første gang i mange år dropper kunderne banken til fordel for realkreditinstituttet, når de skal have et nyt lån. Det kan der være to forklaringer på:

»Spørgsmålet er, om kunderne forlader banken frivilligt, fordi de har fået øjnene op for, at realkreditlån er billige, eller om det er bankerne, der opfordrer kunderne til at tage et realkreditlån for at slanke deres egne balancer. Jeg tror, det er en kombination af begge dele,« siger professor ved Handelshøjskolen i København (CBS), Jesper Rangvid.

En opgørelse fra Nationalbanken viser, at bankernes udlån til både privat- og erhvervskunder er faldet med fem procent siden nytår, mens realkreditinstitutternes udlån er steget med tre procent i samme periode.

Der er tale om et halvt år med utroligt billige flexlån, hvilket kan have lokket kunderne over, men der er også tale om et halvt år, hvor bankerne gentagne gange er blevet beskyldt for at smække kassen i i håb om at nedbringe deres udlån og dermed møde mindre kapitalkrav fra myndighedernes side. Da stort set alle banker enten ejer et realkreditin­stitut eller samarbejder med et, kan der være en idé i at sende kunderne videre.

»Som udgangspunkt vil en bank helst låne ud via banken, fordi den tjener mest på det, men hvis den kan få lånene over i realkreditinstitutterne, så er de væk fra bankernes balance, og dens kapitalsituation bliver bedre,« siger Jesper Rangvid.

Udlånet falder

De seneste statistikker fra Nationalbanken har ikke talt bankernes sag. De viser, at udlånene trods bankpakker falder. De viser også, at bankerne kører en strammere kreditpolitik, end de før har gjort, og nu også, at de taber markedsandele til realkreditten.

»Vi låner stadig ud til sunde projekter. Bankpakken har gjort, at vi ikke er nødt til at slanke vores balance,« siger kontorchef i Finansrådet, Niels Storm Stenbæk.

Han forklarer, at bankerne primært taber markedsandele på privatsiden, fordi danskerne optager færre forbrugslån.

Om erhvervskunderne, hvor tendensen er meget mere klar, siger Niels Storm Stenbæk:

»Det er en kendsgerning, at bankerne har strammet op. Det gælder blandt andet kravene til virksomhedernes sikkerhedsstillelse. Samtidig har bankerne haft større tab på erhvervskunder end realkreditinstitutterne, hvilket afspejler sig i udlånsrenterne. Det betyder, at nogle erhvervskunder har foretrukket et realkreditlån frem for et banklån. Vi mener også, at det har haft betydning, at realkreditinstitutterne har billigere adgang til funding.«

Et godt alternativ

Det er dog ikke alle kunder, som kan skifte til realkredit. Det kræver i sagens natur, at de har en bygning, som ikke allerede er belånt op over skorstenen. Realkreditrådet, der repræsenterer de realkreditinstitutter, som ikke er bankejede, vurderer, at realkreditinstitutternes adgang til kapital kombineret med deres velvilje til at stille op, er hovedforklaringen på, at de tager kunder fra bankerne.

»Der er to elementer i det. Det ene er prisen på lånet. Det andet kreditmulig­hederne. Det er ikke sikkert, at kunden kan fastholde sin kredit hos banken eller få en ny kredit til det, der er brug for. Der er realkreditten et alternativ, hvis kunden har en ordentlig bygningsmasse, der kan stilles som sikkerhed,« siger underdirektør i Realkreditrådet, Jan Knøsgaard.

 

Nordea har netop fremlagt halvårsregnskab, og det viser, at det ikke er her markedsandelene tabes:

»Vores danske bankudlån er steget mere end realkreditudlånet, så vi ser ikke, at kunderne flytter over i realkreditten,« siger pressechef i Nordea, Claus Christensen.

Danske Bank ønsker ikke at kommentere tallene før bankens regnskab 11. august, og det har ikke været muligt at få en kommentar fra Jyske Bank.