Realkreditten strammer sine krav til boligejerne

Realkreditinstitutterne har skærpet kravene til boligejerne, og det lægger i sig selv en kraftig dæmper på et boligmarked, der i forvejen har det svært.

»Alene i årets første kvartal er 40.000 blevet insolvente. Det vil sige, at de ikke længere kan sælge deres bolig til den pris, de har købt boligen for. Det er den største tilgang, der er set i årtier, og i hvert fald under den aktuelle nedtur på boligmarkedet,« siger Christian Hilligsøe Heinig, chefanalytiker i Sydbank. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Søren Bidstrup

Renten er lav og sælgerne står i kø på boligmarkedet. Alligevel er det ikke nemt at låne penge til sit nye hus. Realkreditinstittutter og banker er meget mere forsigtige, end de har været. Det betyder, at salg, hvor sælger og køber egentlig har fundet hinanden, ikke altid bliver til noget.

»Folk er lidt stavnsbundne i øjeblikket. Det er bankerne og realkreditinstitutterne, der bestemmer, siger Susanne Arvad, der er uafhængig økonomisk rådgiver.

Realkreditinstitutterne må ikke belåne over 80 procent af boligens værdi. For få år siden vurderede de rask væk simple boliger til millioner af kroner og lånte penge ud derefter. I dag slår prisfaldet igennem, men det beretter ikke i sig selv, at institutterne sætter værdien så lavt, som de gør:

Pessimistiske vurderinger

»Jeg tror ikke, man vurderer værdien af ejendommen lige så optimistisk i dag, som man tidligere har gjort, og det gør, at folk kan låne færre penge,« siger Rune Wagenitz Sørensen, der er uafhængig rådgiver i selskabet Økonomiråd.

Susanne Arvad oplever også, at institutternes ejendomsvurdering slet ikke foregår på samme måde som i de glade dage.

»Før i tiden var det bare en skrivebordsvurdering. De så på boligens størrelse, og hvilket kvarter den lå i. Spurgte kunden, om der var gjort noget ved boligen, og om han ikke lige ville låne lidt mere, nu han var i gang. I dag tager institutterne ud og ser, om der reelt er en ejendom, som de vil putte lånet i, og de har strammet meget op på långivningen,« siger hun.

Ud over prissættelsen af ejendommen, så har institutterne også strammet kravet til kundens økonomi. De forlanger, at der er meget mere luft til ubehagelige overraskelser.

»Der er ikke tvivl om, at institutterne har strammet skruen. Jeg har kunder, som oplever, at kravene til deres rådighedsbeløb er blevet meget større, end det var for nogle år siden,« siger Hans Peter Christensen, økonomisk rådgiver hos uvildige.dk.

Danskerne oplever i det hele taget, at det er blevet sværere at skifte boligen ud med en anden eller blive godkendt som førstegangskøber,

Hvis en boligejer sælger sin ejendom og indfrier sit gamle lån, så kan han ikke være sikker på, at han bare kan købe en ny bolig, hvor lånets størrelse er den samme, selvom den nye bolig også er pengene værd. Det lægger en dæmper på handlen, men eksperterne ser det som en helt naturlig udvikling.

»Der er rigtig mange, som kommer ud af deres bolig med gæld, hvis de sælger nu, og så er det vel helt almindelig kreditpolitik, at de ikke nødvendigvis kan låne noget tilsvarende, når de køber nyt,« siger lektor Jens Lunde fra Handelshøjskolen i København.

På Realkreditrådets årsmøde i torsdags opfordrede økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) kraftigt sektoren til at være sit ansvar bevidst. Hun frygter, at der opstår kreditklemmer, hvor institutterne afviser ellers kreditværdige kunder.

Kreditklemme

Det er altid svært at vurdere, om kundens økonomi er dårlig eller realkreditinstituttet er forsigtigt, men der kan godt være kreditklemmer i dansk boligfinansiering.

»Der kan sagtens være reelle kreditklemmer rundt omkring. Det kan jeg ikke afvise. Hvis en familie med to gode indkomster og pæn friværdi ikke kan bevæge sig rundt på boligmarkedet, så er det formentlig tilfældet, men hvis de har større gæld end deres nuværende boligs værdi – eller køber dyrere, end de har råd til – er instituttets nej normalt udtryk for, at de ikke er kreditværdige,« siger Jens Lunde.

Sektoren erkender, at der ikke lånes ud på samme vilkår som tidligere, men den afviser, at den er blevet mere forsigtig med långivningen.

»Vores kreditpolitik er ikke ændret grundlæggende, men konjunkturerne rundt omkring er blevet værre,« siger koncernchef Peter Engberg Jensen fra Nykredit.

Samme melding kommer fra Realkredit Danmark, Nordea og BRFkredit. I praksis behandler de dog ikke kunderne ens:

»Der er nogle institutter, som er mere samarbejdsvillige end andre. Får man afslag et sted, kan det måske komme igennem et andet. Jeg har haft kunder, som har fået nej, hvor vi så har set på, hvad der gjorde de fik nej, og fik det igennem et andet sted,« siger Susanne Arvad.

Læs også: Boligejere fanget i gældsfælde