Zornig: »Man skal ikke have lov til at lægge hånd på et barn, der ikke vil skrue ned for musikken«

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) siger i dagens Berlingske, at der i nogle tilfælde kan være behov for at udvide mulighederne for at anvende magtanvendelse mod anbragte børn og unge. »Det er en glidebane,« lyder det fra Lisbeth Zornig Andersen.

Lisbeth Zornig Andersen mener, det er en glidebane at give videre beføjelser til magtanvendelse mod børn og unge, som social- og inderigsminister Karen Ellemann (V) efterspørger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Axel Schütt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er en glidebane, når social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) vil udvide mulighederne for, at pædagoger kan anvende magt over for anbragte børn og unge, der ikke makker ret, mener Lisbeth Zornig Andersen, der er en af de stærkeste stemmer i den socialpædagogiske debat herhjemme.

»Jeg er enig i, at der skal være klarere regler for, hvornår man må bruge magtanvendelse, og hvad en magtanvendelse er. Men jeg tror ikke på magtanvendelse som andet end en mulighed for at beskytte den enkelte mod sig selv eller andre,« siger Lisbeth Zornig Andersen, der er tidligere formand for Børnerådet og stifter af Huset Zornig, der arbejder med socialt udsatte.

Som reglerne er i dag, må personalet på opholdssteder kun fastholde et barn eller en ung eller føre vedkommende til et andet rum, hvis han eller hun er til fare for sig selv eller andre.

Hvis et anbragt barn for eksempel kaster med tallerkener, smadrer fjernsynet eller spiller høj musik til gene for andre beboere og naboer, må pædagogerne efter de nuværende regler kun bede vedkommende om at stoppe og altså ikke fysisk røre ved den anbragte.

Ifølge social- og indenrigsminister Karen Ellemann er det »helt håbløst«, at pædagogerne ikke må røre et barn, der kaster om sig med tallerkener.

I Berlingske i dag beskriver Peter Abel Gjaldbæk, der er forstander på et opholdssted i Hvidovre, en situation, hvor en ung ikke vil skrue ned for højlydt musik, der generede naboerne og de andre beboere.

Derfor gik pædagogerne ind og skruede ned for musikken, men det er ulovlig brug af magtanvendelser, fordi pædagogerne dermed opildner til en situation, hvor den unge risikerer at »flyve på« personalet. Men en situation som den giver Lisbeth Zornig Andersen ikke meget for.

»Man skal ikke have lov til at lægge hånd på et ungt menneske, fordi det ikke vil skrue ned for musikken. Det er en glidebane, hvis vi begynder at tage førergreb på børn, der ikke vil forlade et rum, eller som spiller høj musik,« siger hun og fortsætter:

»Jeg har forståelse for, at det kan ødelægge andres hverdag, hvis der er en person, der konsekvent ødelægger samværet eller andres nattesøvn, men det er nogle andre regler end magtanvendelse, vi skal snakke om. Så skal vi snakke om, hvor meget vi må opdrage. Der er stor forskel på at diskutere acceptabel eller uacceptabel adfærd og på at måtte lægge hånd på et andet menneske.«

Lisbeth Zornig Andersen pointerer, at ministeren hellere bør se på, at de børn, der er anbragt hos plejefamilier ikke skal indberette, hvis de bruger magtanvendelser over for børn og unge, ligesom opholdsstederne og døgninstitutionerne skal.

»Det er et kæmpe problem, for der er flere børn og unge i plejefamilier end på institutioner, og når magtanvendelse mod dem ikke skal indberettes, er de ikke beskyttet,« siger hun.

Det er en glidebane at udvide mulighederne for at bruge magt over for anbragte børn, mener Lisbeth Zornig Andersen.

Posted by Berlingske on 18. august 2015