»Der er stor berøringsangst i forhold til at sætte grænser«

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) tager nu initiativ til at indføre klarere regler og i nogle tilfælde udvide mulighederne for magtanvendelser over for udsatte børn og unge på opholdsstederne. Både Socialdemokraterne og DF bakker op, mens Socialpædagogernes Landsforbund advarer mod en glidebane.

Foto: Bax Lindhardt Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når udsatte børn og unge på landets døgninstitutioner og opholdssteder smadrer andre beboeres ejendele eller på anden vis afviser at følge de voksnes anvisninger, skal pædagogerne i højere grad have mulighed for at gribe ind og sætte grænser for de unge, mener social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V), som også mener, at der mangler tydeligere regler på området.

Hun vil i løbet af efteråret indkalde Folketingets partier til forhandlinger om brugen af de såkaldte magtanvendelser over for anbragte børn og unge, hvor de voksne på institutionerne eksempelvis med fysisk magt gennemtvinger en bestemt handling mod den unges vilje.

»Vi ønsker simpelthen at få ændret de nuværende regler om magtanvendelse, for vi mener ikke, at der i dag er tilpas klarhed om reglerne, og vi erkender, at der i en del tilfælde kan være behov for øget adgang til at anvende magt. Der er stor berøringsangst i forhold til at sætte grænser for de unge, og det, mener jeg, er ulykkeligt. Det her handler om, at man som ungt menneske skal lære, hvordan man opfører sig i samfundet,« siger Karen Ellemann.

Hun vil først diskutere sagen med de andre partier, før hun kommer med et konkret udspil på området, men hun peger allerede nu på en række eksempler, hvor reglerne ifølge hende er for utilstrækkelige eller uklare.

»Hvis et af mine børn derhjemme begynder at kaste vildt med tallerkner og smadre fjernsynet i et raserianfald, så sidder jeg ikke bare med hænderne i skødet og tænker: ’Du er sørme udadreagerende i dag’. Så går jeg hen til det pågældende barn og får det stoppet, og det er straks magt. Bare det at pædagogerne berører det pågældende barn, det giver de nuværende regler overhovedet ikke mulighed for, og det er helt håbløst. Man kan kun prøve at afværge eller forhindre denne skade i det tilfælde, at der er tale om fuldstændig ekstraordinære situationer, hvor man kan tale om nødret. Så er vi altså inde i straffe­loven,« siger Karen Ellemann, som understreger, at magtanvendelserne aldrig må bruges som straf.

Døgninstitutioner halter efter på sikkerheden

Uklare regler

Brugen af magtanvendelser i det daglige pædagogiske arbejde har jævnligt været debatteret heftigt de senere år. Ombudsmanden har understreget, at regelgrundlaget for brug af magtanvendelser er for uklart og er gået i rette med opholdssteders brug af magt­anvendelser. Eksempelvis har Ombudsmanden kritiseret et socialpædagogisk opholdssted, fordi medarbejderne brugte fysisk magt, da de lagde en ung ned på maven og fastholdt vedkommende i forbindelse med såkaldt refleksionstid. Den unge havde fået besked på at sidde stille i en sofa for at indrømme, at han havde en mobiltelefon i strid med stedets regler, men den unge nægtede, og forløbet endte med, at pædagogerne brugte fysisk magt i et forsøg på at gennemføre refleksionstiden.

Ifølge Ombudsmanden berettiger sagen ikke til fysisk magt, fordi den unge ikke var til fare for sig selv eller sine omgivelser.

Misforstået omsorg

SR-regeringen nedsatte i 2013 et Magtanvendelsesudvalg med en række eksperter og fagfolk, som i foråret kom med en rapport. Udvalget anbefaler, at reglerne i et vist omfang udvides, så der eksempelvis er hjemmel til at gribe ind, hvis et barn ødelægger genstande, hvad enten de tilhører barnet selv eller en anden, ligesom udvalget anbefaler klarere regler. Eksempelvis bør det fremgå tydeligere, i hvilket omfang opholdsstederne kan regulere de unges brug af mobiltelefoner.

Socialpædagoger vil have øgede muligheder for at bruge magt

Det er disse anbefalinger, som regeringen læner sig op ad. På baggrund af rapporten kommer Karen Ellemann med et andet eksempel, som hun mener illustrerer, at reglerne er uklare.

»Nogle unge mennesker er anbragt på grund af stofmisbrug, og så er det et udtryk for misforstået omsorg, at en pædagog ikke kan følge op på, om den unge er stoffri. I forhold til urinprøver er det ikke noget, de kan gøre i dag, for det vil straks blive betegnet som magtanvendelse. Det er simpelthen ikke reguleret, og der er uklarhed om de præcise muligheder for at gøre det,« siger hun.

I en seng bag lås og slå

Advarer mod glidebane

Blandt fagfolk er der uenighed om behovet for politiske tiltag. Formand for Socialpædagogernes Landsforbund, Benny Andersen, medgiver, at der kan være brug for klarere regler, men advarer mod at udvide mulighederne for magtanvendelser. Han køber ikke Karen Ellemanns eksempel, hvor hun argumenterer med, at hun ville gribe ind over for sine egne børn, hvis de begyndte at smadre fjernsyn og tallerkner.

»Børnene, der er anbragt, er ikke som dine, mine og Karen Ellemanns børn. De har været udsat for mange ting, og de har massive problemer, der gør, at de er anbragt. Den viden skal vi have med os, så vi kan sætte ind lige fra begyndelsen med den rigtige faglighed, som handler om at få opbygget tillid til de her drenge og piger. De møder måske for første gang nogle voksne, de kan stole på, og som forstår, hvad de har været igennem. Alene det gør, at man kan få en dialog om, hvad der er fornuftigt, og at det ikke er fornuftigt at kaste med tallerkener. Det er dér, man skal sætte ind, fremf or at lave reglerne om, og hvad bliver det næste så i forhold til, hvornår man må bruge magt? Jeg synes, det er en glidebane, der hverken gavner pædagogikken eller de her drenge og piger,« siger Benny Andersen.

»Noget af det mest sindssyge«

Berlingske har også kontaktet Peter Abel Gjaldbæk, der er forstander på Ungecenter Porten i Hvidovre. Han roser omvendt ministeren for at sætte sagen på dagsordnen.

»Hvis en ung ødelægger et helt middagsselskab ved at sidde og råbe og skrige og irriterer de andre om bordet, vil man som pædagog sige, at den unge skal dæmpe sig og opføre sig ordentligt. Hvis den unge så siger »rend mig i røven – gu’ vil jeg ej«, kan man reelt ikke gøre noget. Så synes jeg, at der må være nogle situationer, som selvfølgelig skal indberettes, hvor man må bære den unge ud af lokalet,« siger Peter Abel Gjaldbæk.

Han fortæller, at han før er kommet på tværs af reglerne og har fået henstillinger fra Socialtilsynet i forbindelse med brug af magt­anvendelser. Her beretter han blandt andet om en episode, hvor en ung hørte meget høj musik på sit værelse til gene for de andre beboere og naboerne.

Den unge nægtede at skrue ned, hvorefter pædagogerne fysisk skruede ned, mens den unge skruede op, hvorefter pædagogerne igen skruede ned med risiko for, »at den unge til sidst flyver på os,« forklarer Peter Abel Gjaldbæk.

Han påpeger, at det er ulovlig brug af magt­anvendelser, fordi pædagogerne opildner til situationen, hvor den unge risikerer at »flyve på« personalet.

»Så sagde han (personen fra Socialtilsynet, red.), at han synes, det var en god idé, hvis vi som løsning puttede æggebakker på hans vægge og hans loft. Så sagde jeg, det var noget af det mest sindssyge, jeg har hørt længe,« forklarer Peter Abel Gjaldbæk.

Opbakning på Christiansborg

På Christiansborg ser der umiddelbart ud til at være opbakning bag Karen Ellemanns udmelding, fordi de to største partier er helt enige. Området har stor politisk bevågenhed, fordi det offentlige årligt bruger 15 milliarder kroner på at anbringe børn og unge, og fordi spørgsmålet vækker store principielle følelser hos flere politikere.

Socialdemokraternes socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, påpeger, at det var den forhenværende regering, som nedsatte Magtanvendelsesudvalget, og at SR-regeringen ville være gået i samme retning som den nuværende, hvis de havde fastholdt regeringsmagten.

»Den rapport efterlader ikke særligt meget tvivl om, hvilken vej vi bør gå. Vi skal komme nogle af gråzonerne til livs, og vi skal gøre klart, at man kan bruge magt i forhold til at afholde unge fra at bruge stoffer i den periode, hvor de er under afgiftning,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Dansk Folkepartis socialordfører, Karin Nødgaard, roser også forslaget fra Karen Ellemann. Hun mener eksempelvis, at personalet fra Porten i Hvidovre bør have ret til at skrue ned for musikken hos en ung beboer, der skruer helt op, så pædagogerne kan få en ordentlig atmosfære i hverdagen.

»Der er helt klart behov for klare regler, og der kan være nogle situationer, hvor det for alle parters skyld faktisk er det bedste, hvis man må benytte sig af magtanvendelse,« siger Karin Nødgaard.