SFs exit, Løkkes skæbnedag og Thornings topjob: 10 højdepunkter fra 2014

Fra en Messerschmidt'sk valgtriumf over en Venstre-formands lige ved og næsten-farvel til Vestagers overraskende jobskifte. Politiko.dk har samlet 10 dage, vi husker fra det politiske kalenderår 2014.

SFs Pia Olsen Dyhr bliver trøstet af finansminister Bjarne Corydon efter SFs udmelding om, at de træder ud af regeringen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sikken et år i dansk politik. Politiko.dk ser tilbage på 10 højdepunkter fra 2014.

30. januar
SF-exit
Ingen vidste, hvad morgendagen ville bringe, da en række slukørede og ordknappe SF'ere sent onsdag aften forlod et mange timer langt krisemøde i DGI-Byen i København en råkold januar.

Partiet var dybt splittet over det forestående salg af DONG-aktier til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, og splittelsen førte efterfølgende til den mest dramatiske indledning på den politiske sæson herhjemme længe.

Torsdag meddelte partileder Annette Vilhelmsen, at SF trak sig fra regeringen, og at hun ville gå af som formand. De Radikale og Socialdemokraterne stod nu tilbage med regeringsansvaret.

Tre dage efter gennemførte statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) sin hidtil største ministerrokade. Mogens Jensen (S), Sofie Carsten Nielsen (R), Magnus Heunicke (S) og Kirsten Brosbøl (S) blev de nye på holdet.

ARKIVFOTO Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

4. april
Kogepunket
»Vi går meget stærkere og mere samlet herfra.«

Det var en udadtil lettet næstformand i den socialdemokratiske folketingsgruppe, Ane Halsboe-Jørgensen, som mødte pressen efter et partimøde ud over det sædvanlige.

Efter et forår med særdeles hård kritik fra det socialdemokratiske bagland stod S-formand Helle Thorning-Schmidt ansigt til ansigt med hovedbestyrelsen og utilfredse partisoldater, hvoraf en del havde talt dunder mod regeringen på møder i de lokale partiforeninger.

»Attitude, kommunikation og faktisk ført politik tyder på, at regering og partitop er aldeles politisk tonedøve. Ingen indvendinger og ingen "folkelig" modstand synes at gøre indtryk. Det virker som om, der slet ingen jordforbindelse er til store dele af de befolkningsgrupper, der har bragt regeringen til magten. Det er stærkt bekymrende,« lød det eksempelvis fra S-kredsformand i Frederikshavn, Stig Lundbo.

Utilfredsheden bundede i mange ting: Thornings tøven i sagen om børnechecken, Dong-salget, kontanthjælpsreformen, selskabsskattelettelsen, Corydons udmelding om konkurrencestaten og dagpengereformen, der stadig stod.

13 socialdemokratiske lokalformænd gik så langt, at de i en rundspørge fra DR svarede, at de ønskede en ny formand inden valget.

Kritikken blev så voldsom, at de tre socialdemokratiske kaffeklubber på Christiansborg til sidst slog ring om formanden og slog oprøret ned. Hovedbestyrelsesmødet forløb uden stor ballade. For en tid forstummede kritikken.

I forbindelse med valget til Europa-Parlamentet sættes der Morten Messerschmidt-plakater op. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen.

25. maj
465.758
Der var ingen over, ingen ved siden af og meget langt ned til efterfølgerne, da stemmerne ved europaparlamentsvalget blev talt op. Øverst på podiet stod Dansk Folkepartis spidskandidat, 33-årige Morten Messerschmidt, som sikrede sig over 465.000 personlige stemmer.

DF'eren, der undervejs på aftenen fandt plads til at præsentere et nyt duetalbum med kæresten Dot, blev ikke blot valgets vinder, men også den politiker med flest personlige stemmer ved et dansk valg nogensinde. Han overgik dermed den hidtidige rekordindehaver, Poul Nyrup Rasmussen. For DF var det sød hævn over manden, der fra Folketingets talerstol skældte på Pia Kjærsgaard og co. og sagde, at »stuerene, det bliver I aldrig!«

En politisk nedtur endte dog med at tage lige så meget fokus på aftenen. For Venstre fik en syngende vælgerlussing. Historier om køb af skjorter, underbukser og familieferier for over 150.000 kroner på partiets regning havde vingeskudt Venstre, og Løkke måtte tage skylden for nederlaget.

»Venstre har slet ikke fået det valg, som vi skulle have, og det er mit ansvar,« sagde han foran fremmødte, valgskuffede venstrefolk. Formanden indkaldte samtidig til et sidenhen historisk møde i partiets hovedbestyrelse.

Lars Løkke og Kristian Jensen holder pressemøde i Odense i kølvandet på krisemødet i Venstre om Løkkes formandskab. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang.

3. juni
Skæbnemødet
»Løkke trækker sig i aften.«

Flere medier var ikke i tvivl om udfaldet af Venstres hovedbestyrelsesmøde i Odense Congress Center. Løkke ville trække sig som formand efter en lang kriseperiode, hvor personsager nægtede at slippe, hvor vælgerne sivede, og hvor Venstre-forening efter Venstre-forening  trak deres støtte til formanden.

Løkke har siden fortalt, hvordan han overvejede at trække sig, men ombestemte sig undervejs og valgte at kæmpe for sin formandspost. Resten er historie: Søren Gade blev bragt i spil, næstformanden aflyste oprøret, og Løkke overlevede.

ARKIVFOTO: Thorning i selskab med Jose Manuel Barroso og Herman Van Rompuy Fold sammen
Læs mere
Foto: FRANCOIS LENOIR.

16. juli
Topposten
Var Thorning på vej til en toppost i EU?

Spørgsmålet, som ingen andre end statsministeren selv kendte svaret på, nåede nye højder i midten af juli. Her mødtes EU's 28 stats- og regeringschefer i Bruxelles til den første diskussion om, hvem der skulle bestride topposterne i EU.

Ifølge Financial Times var Helle Thorning-Schmidt ligefrem favorit til at blive formand for Det Europæiske Råd - eller EU's præsident, som posten også kaldes. Men mødet den 16. juli endte uden afklaring. Der kom kun en afvisning fra Thorning. Som hun havde givet før. Og som hun skulle komme til at gentage igen og igen.

»Der flyver mange navne rundt i denne her diskussion. Og et af de navne, der har været nævnt, er mit navn. Derfor vil jeg sige det samme, som jeg har sagt til jer og mine kolleger hele vejen igennem: Og det er, at jeg er rigtig glad for at være statsminister i Danmark, og derfor er jeg ikke kandidat,« sagde Helle Thorning-Schmidt.

På Venstres sommergruppemøde bliver det omdiskuterede udlændingeudspil præsenteret Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

30. juli
Agendaskift
Siden valget havde økonomi, økonomi og økonomi stået øverst på den politiske dagsorden. Men henover sommeren gjorde udlændingedebatten sin genkomst. Det skyldtes dels, at antallet af asylansøgere steg markant i sommermånederne, dels at Venstre sparkede gang i debatten med et nyt oplæg.

Det meste af partiets udlændingeudspil blev lækket til pressen, og det viste, at Venstre på en række områder var parat til at stramme reglerne. Et af hovedelementerne i udspillet var en forskelsbehandling i forhold til, hvem der kan få opholdstilladelse i Danmark.

Netop det element fik man nys om på den anden side af jorden, hvor verdens sjettestørste økonomi, Brasilien, skosede Venstres klassificering af landet.

Foto: Søren Bidstrup.

6. august
Barfoeds afgang
Når de Konservative kunne genvinde et stort antal borgmesterposter ved kommunalvalget og Bendt Bendtsens ene mandat til europaparlamentsvalget, hvorfor viste det sig så ingen steder i meningsmålingerne om dansk politik?

Konklusionen blev, at Lars Barfoed var problemet, og derfor kastede de Konservative sig ud i endnu en overraskende udskiftning på formandsposten.

»Tiden er nu inde til at lave et lederskifte og et generationsskifte, så vi for alvor kan være klar, når valget kommer,« lød forklaringen fra den afgående formand, som afleverede partiet videre med en vælgertilslutning på omkring de fem procent og langt op til fordums styrke.

Barfoeds efterfølger blev den i brede kredse ret så ukendte Viborg-borgmester, Søren Pape. Ifølge flere kilder i partiet var Pape tredjevalg til posten efter afgående klimakommissær Connie Hedegaard (K) og Høje Taastrup-borgmester Michael Ziegler (K).

»Det er jeg ikke ked af. Det er en proceshistorie, og folk må mene og skrive om det, hvad de vil,« sagde Pape selv.

I skrivende stund ligger de Konservative til 4,4 procent af stemmene.

Margrethe Vestagers afskedsreception Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe.

31. august
Radikalt lederskifte
»Thorning smider bombe med Vestager som kommissær og regeringsrokade«.

Overskriften på Berlingskes hjemmeside tidligt søndag morgen vidnede om, at nattens EU-topmøde i Bruxelles havde taget en særdeles uventet drejning set med danske briller.

Spekulationerne om, at Margrethe Vestager muligvis kunne blive Danmarks næste EU-kommissær, havde cirkuleret længe, og på et pressemøde efter EU-topmødet blev de til virkelighed. Natten til søndag afslørede Thorning, at Vestager skulle være Danmarks kommende EU-kommissær.

Allerede søndag eftermiddag blev Morten Østergaard præsenteret som ny leder af de Radikale. Han overtog samtidig Økonomi- og Indenrigsministeriet, ligesom der nu kom til at stå vicestatsminister på visitkortet.

»Vi har fået en ny politisk leder i Radikale Venstre, men ikke en ny politik,« understregede han på sit første pressemøde som formand, da han blev spurgt til, om lederskiftet kunne føre til ændringer på dagpengeområdet - et område, som Vestager ikke havde rykket på trods politisk pres.

Helle Thorning-Schmidt præsenterer sine nye ministre. Det er ottende gang, at statsministeren har måttet foretage en rokade. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft.

10. oktober
Rokade nummer otte
Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer har spillet en ikke ubetydelig rolle i det politiske år. Og det gjorde den igen, da organisationen fandt sin nye administrerende direktør på Christiansborg. Søren Gade sagde farvel, og daværende justitsminister Karen Hækkerup tog over.

Den ottende regeringsrokade under Thorning var dermed en realitet, da Mette Frederiksen rykkede fra Beskæftigelsesministeriet og over i Justitsministeriet. Fra én øretævernes holdeplads til en anden.

Og Thorning måtte igen krydse fingre.

»Jeg siger altid, jeg håber, det er den sidste, og det håber jeg også denne gang.«

Bjarne Corydon præsenterer sammen med Johanne Schmidt-Nielsen, Morten Østergaard og Pia Olsen Dyhr en samlet finanslovsaftale Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

13. november
Forbrødring
I 2013 endte en rød finanslovsaftale med at falde på gulvet. I 2014 skulle det være anderledes.

Finanslovssæsonen blev dog indledt med samme omkvæd, som Thorning før har afsunget, da hun efter sommerferien afviste SF og Enhedslistens hovedkrav om at ændre på dagpengesystemet i forbindelse med de forestående finanslovsforhandlinger.

Trods det fandt de hinanden i rød blok. Den ene delaftale efter den anden faldt på plads, og i midten af november kom forhandlerne smilende ud ad Finansministeriets glasdør med en aftale.

Striden om dagpengene fortsætter utvivlsomt i det nye år, hvor Dagpengekommissionen udkommer med sine anbefalinger til, hvordan et nyt system kan se ud.

Det kommende år vil dog også byde på en anden begivenhed, der har det med at trumfe alle andre politiske mærkedage.

I 2015 skal Danmark nemlig atter engang til folketingsvalg. Det er endnu uvist, hvornår Thorning udskriver valget, men helt sikkert er det dog, at valget kommet.