S vil holde fast ved elevloft i gymnasierne

28 elever er en passende størrelse for landets gymnasieklasser, fastslår Socialdemokratiet. Pressede gymnasier skal hjælpes ved at få flere elever ind på erhvervsuddannelser, påpeger partiet.

Et klasselokale propfyldt med gymnasieelever. 208 elever, tæt på halvdelen af skolens elever på ca 450.(Foto:Keld Navntoft/Scanpix 2008) Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Socialdemokraterne vil holde fast i det elevloft, partiet selv var med til at fastsætte som regeringsparti for få år tilbage.

Mandag kan Berlingske fortælle, at loftet, der lyder på 28 elever i en klasse, udfordrer en stribe gymnasier i hovedstaden, der har set sig nødsaget til at overskride grænsen for at få plads til alle elever, der har søgt ind.

Det kan dog have den konsekvens, at kvaliteten falder i undervisning, påpeger Socialdemokraternes undervisningsordfører, Annette Lind (S).

»Da vi lavede loftet, var det for at sikre, at der er kvalitet i undervisningen. Det kommer der ved at have ordentlige forhold i klasserne, men også ved, at der er en relation mellem læreren og eleven, og der er 28 elever en god størrelse,« siger Annette Lind.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) erklærer sig i Berlingske »åben« over for at se på reglerne for elevloftet, som gymnasierne selv opfatter som rigide og ufleksible. Det er dog ikke den rigtige vej at gå, mener Annette Lind.

»Vi skal ikke bare fylde flere og flere ind i gymnasieklasserne. Vi skal i stedet fokusere på at få flere elever ind på erhvervsuddannelserne,« siger undervisningsordføreren og minder om 2020-planen, hvor 25 procent af en ungdomsårgang efter planen skal være at finde på erhvervsuddannelserne.

Det er en optælling fra Undervisningsministeriet, der viser, at 28 af Region Hovedstadens 53 gymnasier i år har indberettet, at man kommer til at overstige den gennemsnitlige klassekvotient. Hvis den tendens skal vendes, kræver det dog bedre vejledning af de unge, mener Annette Lind.

»Vi skal vejlede bedre, sådan at de unge ikke bare hovedkulds vælger gymnasiet. Vi skal understøtte de unge mennesker i at få en uddannelse, og der er ingen, der ønsker, at det skal være i megaklasser,« siger Annette Lind.